Cecilie (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)
Cecilie (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

Er 'Ex on the Beach'-babe og 'Besat af bad boys'-stjerne sammen?

Er der mon et nyt reality-par på vej? Meget kunne tyde på det.

Realitystjernen Mariyah Samia, som er kendt fra blandt andet ’Dagens mand’, ’Besat af bad boys’ og 'Divaer i Junglen' har smidt lidt af en bombe på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af sig selv sammen med Cecilie Harder fra 'Ex on the Beach'. Det viser sig nemlig, at det ikke kun er slemme fyre, hun jagter, når hun forsøger at finde kærligheden.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-stjerne skal have lavet bryster

–  Jeg er biseksuel, vi tager det roligt. Jeg har ikke været i længere forhold med en kvinde (og vi starter lige med langdistance og delehund), skriver den 30-årige Mariyah til billedet.

Cecilie har hele tiden været åben omkring sin biseksualitet, som allerede i 'Ex on the Beach' førte til en trekant.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-Cecilie: Derfor gik jeg fra Claes

Vi vil ikke forhaste noget

På Cecilies Instagram-story strømmede spørgsmålene da også til omkring hendes relation til Mariyah, da hun i går satte gang i en spørgerunde. Her var der rosende ord til Mariyah, som Cecilie kaldte skøn og afslørede samtidig, at hun skal over og besøge sin københavnske flirt i weekenden. Selvom de to kvinder tydeligvis hygger sig i hinandens selskab, afviser de dog, at de er et par.

–Vi har det super skønt sammen. Vi vil ikke forhaste noget, vi hygger os bare, når vi ses, og så må vi se, hvor det ender henne, forklarer Cecilie til Realityportalen, og Mariyah bakker op:

– Jeg er meget åben omkring, at vi bare tager det stille og roligt. Jeg har det rigtig dejligt med Cecilie. Vi tager det, som det kommer, i det tempo, der føles rigtigt.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Store ændringer i ny sæson ‘Ex on the Beach’

Det er ikke mere end en måned siden, Cecilie gik fra Claes Lanng, som hun mødte i ’Ex on the beach’. Forholdet blev hurtigt seriøst, og Cecilie fik en kæmpe tatovering, hvor der står 'Property of Claes Lanng', og de blev sågar gift med i Sunny Beach i juli. Kort efter gik forholdet dog i stykker.

–  Vi gik fra hinanden på grund af tillidsproblemer. Vores forhold har altid handlet om, at vi ikke ville være jaloux, men det blev vi, især jeg gjorde, og det var i en grad, hvor jeg ikke kunne kende mig selv længere. Jeg vil ikke gå at have ondt i maven hver gang, han er ude mere, det blev for meget’, lød det dengang fra Cecilie.

Men nu tyder noget altså på, at der atter har indfundet sig sommerfugle i Cecilies mave.

LÆS OGSÅ: Linse afslører nyt crush og bryllupstanker

LÆS OGSÅ: Frustreret ung mor: De stjal fra mit barn