Er du 'Danmarks næste Topmodel'?

Kanal 4 afholder åbne castinger til ‘Danmarks næste Topmodel’ fra d. 23.-26. april i landets største byer.

Til efteråret vender ‘Danmarks næste Topmodel’ tilbage til din tv-skærm. Men allerede nu kan unge piger med store modeldrømme tage et afgørende skridt i håbet om at få opfyldt drømmen om en glamourøs karriere som international topmodel.

Holdet bag ‘Danmarks næste Topmodel’ er nemlig netop nu på udkig efter egnede modelkandidater, som kan fylde Renée Toft Simonsens, Helena Christensens og Freja Behas sko ud på de internationale catwalks.

Castings i hele landet

‘Danmarks næste Topmodel’ afholder i april casting i hele landet, hvor unge, håbefulde piger kan få svar på, om netop de har en chance for at blive model – og samtidig få en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Drømmer du om at blive 'Danmarks næste Topmodel', skal du være pige, minimum 15 år og mindst 172 cm. høj – og så skal du møde op til åben casting i en af nedenstående byer:

Odense:

23. April 2014: Klokken 15.00 - 18.00 i Magasin

Århus:

23. April 2014: Klokken 15.00 - 18.00 i Magasin

København:

24. April 2014: Klokken 15.00 - 18.00 i Magasin

26. April 2014: Klokken 12.00 - 16.00 i Magasin

Læs mere om programmet HER.

LÆS OGSÅ: Line vandt ‘Danmarks næste Topmodel 2012′

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.