Er det dig? 'Luksusfælden' søger nye deltagere

Har du eller en du kender svært ved at holde overblik over økonomien, så kan 'Luksusfældens' eksperter måske hjælpe dig på rette vej igen.

'Luksusfælden' kører i øjeblikket på 21. sæson på de danske tv-skærme. I over 10 år har programmets økonomiske eksperter hjulpet 220 familier med at få styr på økonomien derhjemme.

Lige nu søger 'Luksusfælden' nye deltagere til den kommende sæson, der skal sendes til foråret. Hvis du synes, du ikke længere har overblik over din økonomi, og du gerne vil have hjælp til at få det, inden det er for sent, så kan du nu melde dig til.

LÆS OGSÅ: Hårdt presset ‘Robinson’-Türker: Jeg er færdig

Det eneste du skal gøre, er at udfylde en ansøgning, hvor du skal du fortælle, hvordan din økonomiske situation ser ud, og hvordan det påvirker dig til daglig at have en dårlig økonomi. Du kan også skrive, hvad du ønsker at få hjælp til og hvorfor. Vedhæft også gerne et billede af dig/jer i ansøgningen.

Både par og singler kan være med, hvis bare man trænger til at få styr på økonomien og har et stort ønske om at få den til at hænge bedre sammen med eksperternes hjælp.

Du kan udfylde ansøgningen HER.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-deltager har født

LÆS OGSÅ: Bro afslører: NU er jeg kærester med ‘Paradise’-babe