Endnu en skandale i 'Robinson Ekspeditionen': De har gjort det igen

Jakob Kjeldbjerg er langt fra imponeret i aftenens afsnit.

Der var masser af drama i 'Robinson Ekspeditionen' for to uger siden, da Mathias, Andreas og Backer krydsede deres ø og tiggede fisk hos de lokale. Det kostede Andreas livet i TV3-programmet, mens de to veteraner fik lov til at fortsætte.

LÆS OGSÅ: Deltager kylet ud af ‘Robinson’ efter snyd og løgne

Meget tyder dog på, at de ikke har lært meget af oplevelsen. I hvert fald er vært Jakob Kjeldbjerg ikke imponeret i aften, hvor det kommer frem, at Mathias og Backer igen har været på vandring.

- Inden vi kommer for godt i gang. I andre skal vide, at Mathias, Backer og jeg umiddelbart inden den seneste strid blev enige om at slå en streg i sandet, efter de havde snydt. Siden har Mathias og Backer været på tur igen. De har været ovre på den anden side af øen, siger værten i klippet, som du kan se over artiklen.

Det vides endnu ikke, om de igen har været på jagt efter fisk, eller hvad de ellers har lavet i landsbyen på den anden side. Det kan du se i aften klokken 20:00 på TV3, hvor du også kan se, om den nye episode får konsekvenser for de to veteraner.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-forbrydere: Konsekvensen var uretfærdig

LÆS OGSÅ: Tvunget til at trække sig fra ‘Robinson’: Nu skal Brian opereres

LÆS OGSÅ: Årets første ‘Robinson’-quitter: Derfor trak jeg mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.