Endelig kan Lone og Mickey juble: Baby på vej

Udover at skulle have sommerens revy på plads, så skal Lone og Mickey også lige nå at bygge et par værelser og et ekstra badeværelse til huset, inden sønnen kommer.

Forårssolen skinner, især i hjerterne på Nykøbing Falster revyens direktørpar, Lone og Mickey Pless. På revyens sidste spilledag, 20. august, har Lone nemlig termin med en søn efter syv opslidende år i fertilitetsbehandling. For Lone er det på et hængende hår, for hun fylder 46 år i april, og dermed slutter alle muligheder for at få hjælp til at få børn.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Lene Beier fortæller om programmet ‘Langt ude i Lapland’…

– Jeg smiler fra morgen til aften. Det har altid været min drøm, men jeg har ikke haft travlt med at blive mor, fortæller Lone, der mødte Mickey i 2013, hvor han var nyskilt og havde datteren Julie på dengang 13 år.

LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet

– Lone sagde meget hurtigt: ”jeg vil være mor”. Jeg ville ikke have flere børn, så jeg skulle lige revurdere, om vi skulle fortsætte forholdet. Men selvfølgelig skulle Lone da have den samme fantastiske oplevelse med at blive mor, som jeg havde, da jeg blev far, fortæller Mickey Pless, 45, i parrets hyggelige hjem i Sundby ved Guldborg Sund.

Støttet af hele byen

– Vi fandt meget hurtigt ud af, at vi ikke selv kunne lave et barn, vi skulle have hjælp. Vi har været i fertilitetsbehandling i syv år, to år i det offentlige og fem år i privat regi, fortæller Mickey, og Lone, der læreruddannet, konstaterer:

– Jeg vil ikke ønske for min værste fjende at skulle gå igennem syv års fertilitetsbehandling.

LÆS OGSÅ: WOW: Så tæt kommer man på Wozniackis fødsel

Parret havde bestemt sig for, at babyprojektet ikke skulle styre deres liv. og to aborter undervejs gjorde udsigterne svære.

– Efter så mange år havde vi egentligt opgivet at få børn, siger Mickey, og Lone bryder ind:

– Det er nok nemmere for Mickey at sige, for han har en datter. Jeg havde ikke noget barn, så det fyldte mere for mig.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager hemmeligt gift

I 2018 overtog Mickey og Lone Nykøbing Falster revyen efter Flemming og Birthe Krøll. Parret flyttede hele deres liv fra Ballerup til Sundby på Østlolland, og Lone blev oplært til at overtage billetkontoret.

– Vi har meldt offentligt ud i Nykøbing, at vi har været i fertilitetsbehandling, og vi har fået så vild en respons. Hele byen er blevet en del af vores projekt, og vi har så mange gode folk omkring os, at det nok skal gå rigtig fint med revyen også. Vi panikker ikke over det, vi bliver klar til premieren i juni.

Indkøbene til parrets kommende søn er på plads, det er navnet dog ikke endnu.

LÆS OGSÅ: Lene Beier om nyt tv-program: Grænseoverskridende

– Revyen er jo vores hovedprioritet, så vi har allerede været ude at købe puslebord og barnevogn nu, for når vi når til maj måned, så ligger vi vandret med revyen frem til sidst i august.

Lone har overvejet det med at blive ”en gammel mor”.

– Jeg har da haft mine tanker. Når vi skal holde 60-års fødselsdag, så skal vores søn konfirmeres. Men 60-årige i dag er jo langt mere ungdommelige end 60-årige var for 30 år siden, siger Lone.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe om at blive mor: Jeg glæder mig