Siska, Magnus, Emma og vært David Owe (Foto: Kanal 4)

'En kæreste til mor'-Siska: Sådan er det gået med Morten og mig

I programmet flyttede Morten ind hos Siska, Emma og Magnus, men hvordan er det gået siden?

Da 'En kæreste til mor' rullede over skærmen, skulle Magnus og Emma fra Fredericia finde en kæreste til deres mor Siska. Børnene gik efter at finde en fyr, som kunne give Siska modspil og havde et snert af københavner - ligesom hun.

Morten flyttede derfor ind hos familien i tre dage, og der var ingen tvivl om, at der var dømt hygge i hjemmet i Fredericia. Men hvordan er det gået, efter kameraerne slukkede?

LÆS OGSÅ: Ung mor dropper jobbet: Vil være hjemmegående

- Det var hyggeligt at have Morten boende, men også helt vildt mærkeligt at der lige pludselig var en fremmed. Vi havde dog begge indstillet os på, at det skulle være en god weekend, og det synes jeg, at vi fik gjort det til. Det var en rigtig god oplevelse, selvom det havde været meget angstprovokerende på forhånd, siger Siska til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Men faktisk har Morten og jeg ikke set hinanden siden programmet. Vi har skrevet lidt sms'er, men det er også det. Vi tænkte egentlig, at vi skulle ses igen, men det er det ikke lige blevet til. Jeg tror, det skyldes, at der ligesom manglede det der sidste et-eller-andet-noget, der gør, at man bare gerne vil være sammen. Han er jo super sød, men der manglede bare lige det sidste.

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’-Karina: Sådan går det i dag

'Mine børn skal ikke involveres'

På trods af at Siska ikke fandt drømmemanden, er hun meget positivt overrasket over oplevelsen. Især er hun imponeret over, hvor gode hendes børn var til at finde et match, selvom de endnu ikke er ældre. Siska er dog også blevet bekræftet i, at Emma og Magnus ikke i fremtiden skal være en del af hendes datingliv:

- Jeg har altid undgået at involvere mine børn, når jeg har datet mænd. Det har været vigtigt for mig, at de først har mødt nogen, når jeg selv har været helt sikker på ham. Derfor var det lidt interessant at se, hvordan oplevelsen ville være, men jeg er kun blevet bekræftet i, at jeg indtil nu har gjort det rigtige, forklarer Siska og uddyber:

- Børn giver jo deres hjerte væk, og det er mit ansvar at passe på dem. De lever sig jo ind i det og går all in, og de har også spurgt til, hvorfor det ikke blev Morten og mig. Så jeg fortsætter i fremtiden med, at jeg vil være helt sikker på, at det er en fyr for mig, inden de bliver involveret.

Se billeder af familien øverst.

LÆS OGSÅ: Reality-mor jagter kærligheden i nyt datingprogram

LÆS OGSÅ: ‘Gutterne på kutterne’-Jans store nedtur: Har mistet kæreste og formue

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.