'En kæreste til mor'-Cecilie: Jeg har fundet kærligheden

Cecilie fra aftenens afsnit svæver i øjeblikket på en lyserød sky, da hun har fundet drømmemanden.

Da 'En kæreste til mor' i aftes blev sendt, mødte vi Izabella, som var på jagt efter en kæreste til sin mor, Cecilie.

Her blev 42-årige Henrik udvalgt, men selvom han var en sød fyr, var der ingen amoriner i luften mellem ham og 35-årige Cecilie.

- Izabella valgte den bedste af de fem kandidater, men produktionsselskabet havde nu ikke valgt helt efter, hvad jeg havde sagt til dem. Et af mine eneste krav var, at fyren ikke skulle være for gammel, da jeg gerne vil have flere børn. Henrik er så 42 år og tror ikke, han vil have flere børn. Så det var jo lidt mærkeligt, at de havde fundet ham, siger Cecilie og fortsætter:

- Det er super ærgerligt, at produktionen ikke lyttede til mine kriterier, når det nu var et eksperiment, som jeg var gået meget åbenhjertet ind til. Men Henrik er en sød fyr, og vi havde en god weekend, men der var slet ikke noget kærlighed mellem os. Izabella og jeg havde dog en sjov oplevelse ved at være med.

LÆS OGSÅ: 'En kæreste til mor’-Lena: Kinn og jeg skal se progammet sammen

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’-Karina: Sådan går det i dag

Drømmemanden er dukket op

Cecilie fik flere gange at vide af produktionen, at hun var for kræsen og havde for strikse krav til en kommende mand. Det mente Cecilie dog ikke, og nu kan hun bevise, at hun havde ret. Hun har nemlig fundet en mand, der passer perfekt til hendes krav:

- Kort tid efter programmet blev optaget, dukkede Thomas op. Han skulle hjælpe mig med at lave en tegning til en ny carport, og så inviterede han mig efterfølgende på middag. Derfra er vi bare fortsat med at ses. Så det var totalt uventet, men somme tider sker ting jo bare, siger en glad Cecilie og tilføjer:

- Han er vildt sød, er tømrer og helt fantastisk. Jeg er meget forelsket, så det er simpelthen så dejligt. Han er et par år yngre end mig, og selvom han har børn,  så har han ikke noget imod at få flere. Så det passer perfekt.

Se billeder af Cecilie og Izabella øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’-Linda: Jeg fortryder min deltagelse

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’-Ronni er overrasket over Lindas beskyldninger

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.