Ekspert om at være kærester: Sådan påvirker det konkurrencen
Det sker, at 'Vild med dans' får folk til at blive kærester. Danske Spils ekspert i underholdningsprogrammet forklarer, om kærlighed og flirt kan have betydning for konkurrencen.
Det er tydeligt for alle, der følger med i 'Vild med dans', at parrene uge for uge kommer utrolig tæt på hinanden, og det kan hurtigt sætte gang i kæresterygterne.
I denne sæson har både Mie og Wafande samt Albert og Jenna igen og igen måtte svare på, om der er opstået mere end venskab mellem dem.
LÆS OGSÅ: CHOK! Bliver Sarah Grünewald klar til ‘Vild med dans’?
Om det med henblik på en sejr er en fordel for parrene at flirte eller fremstå som kærestepar, svarer 'Vild med dans'-ekspert og oddssætter i Danske Spil Mathias Reimer Larsen på.
-Nu har jeg gennemgået statistikken for de par, som har flirtet eller er blevet kærester under 'Vild med dans' gennem årene. Og man kan ikke entydigt sige, at de er kommet tættere på at vinde på grund af flirten. Det, man kan sige er, at de par, som har en lille kærlighedsaffære under dansekonkurrencen, jo får meget mere opmærksomhed i medierne. Så hvis nu man ikke er så kendt som nydanser, så kan man måske hurtigere blive det, hvis der opstår sød musik på og udenfor dansegulvet, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Ung mor måtte i nat ringe 112
Kærester i 'Vild med dans'
Der er også mange eksempler på dansepar, hvor det ikke bare var et rygte, at der var kærlighed i luften. Det gælder Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen, Joakim Ingversen og Claudia Rex, Michael Olesen og Lisa Lents, Noam Halby og Katrine Bonde samt Mie Moltke og Lai Yde.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Han har skuffet mest i ‘Vild med dans’
Selvom man ikke kan konkludere, at lidt romantik gavner parrets position i konkurrencen, så peger 'Vild med dans'-eksperten på, at Albert og Jennas popularitet er steget efter sidste fredag, hvor Alberts kom med sjove kommentarer om at servere morgenmad og aftenmad for sin dansetræner.
-Vi kunne tydeligt se, at vores kunders indskud på Albert som vinder af 'Vild med dans' 2020 steg betragteligt efter programmet i fredags. Det plejer at være en god indikator for stemningen blandt seerne, siger han.
Hos Danske Spil ser de, at Albert og Jenna går videre i lørdagens 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: Henrik Qvortrup skal skilles