Foto: Marlene Juhl Skovgåard, Mexico.

EKSKLUSIVT: Rikke Gøransson: Derfor er jeg single

Den smukke vært fortæller her, hvorfor hun er single, og hvilke egenskaber hun lægger vægt på hos drømmemanden.

Hun er en af de smukkeste kvinder i Danmark, men alligevel er værten for 'Paradise Hotel' stadig single.

- Jeg havde en kæreste gennem to år, og jeg nyder bestemt at være i et forhold. Når jeg går ind i tosomhed, så synes jeg, det er det vigtigste i hele verden, fortæller Rikke i et eksklusivt interview til Realityportalen.dk og forsætter:

- Men selvom jeg elsker at være i tosomhed, så glemmer jeg også lidt, hvad jeg selv gerne vil, og hvad jeg godt kan lide at lave, siger hun.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson spiller med musklerne

'Jeg er en drengepige'

I øjeblikket er der dømt eventyrstid for den 27-årige Rikke Gøransson, som fortæller, at hun er lidt af en drengepige i virkeligheden.

- Jeg er mega meget en drengepige, men jeg har ikke rigtig fået dyrket det i mine tyvere, i hvert fald ikke på samme måde, som da jeg var teenager.

Og det med at kaste sig ud i nye ting og rykke sig, er noget, som er vigtigt for hende.

- Jeg er lige blevet dykker, og nu vil jeg gerne være 'rescue diver', fortæller Rikke, som i øjeblikket er i Los Angeles. Men når hun kommer hjem, venter der endnu mere action.

- Forhåbentlig har min far bygget sin rallybil færdig, og så skal vi ud og kører sammen. Jeg elsker fart og spænding, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke i pivfræk musikvideo

Rikke's drømmefyr

Selvom hun i øjeblikket dyrker sine egne interesser, så vil hun ikke udelukke et forhold, hvis den rigtige fyr dukker op.

- Jeg tror ikke, at drømmefyren kan sættes i en boks. Jeg tror, at han ser helt anderledes ud, end jeg tidligere har troet. Det vigtigste er, at han har humor, er kærlig og så virkelig har en passion for noget, siger hun og fortæller afsluttende:

- Man siger, at det er det indre, som tæller, og det lyder som en kliche, men helt ærligt så er det jo det vigtigste. Når man er forelsket, så bliver han jo bare automatisk lidt lækre.

LÆS OGSÅ: Rikke: Tonen mod realitydeltagere er ondskabsfuld

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.