EKSKLUSIVT: 'Big Brother'-Julie taler ud om graviditeten

Den kommende mor ser frem til at skifte kvalme ud med sin søn.

'Big Brother'-deltageren Julie Weinreich Olsen havde et mere eller mindre turbulent forhold til Martin Hibel. Men det er for alvor fortid, for inden længe bliver Julie mor til lille Noah.

@locker

- Vi vidste fra start, at vi ville kende kønnet på barnet. Vi er begge glade for at shoppe, så der skulle være mulighed for at købe en masse lækkert drenge/pige tøj, siger Julie til Realityportalen.dk.

Med godt to uger til termin er der godt gang i Julies smukke mave. Foto: Privat

Der var ikke mange diskussioner om navnet.

- Vi lavede en liste over navne hver i sær, og så var Noah på begge lister over yndlingsnavne. Så det var jo heldigt. Derudover så fungerer navnet både på dansk og arabisk, og min mand er jo libaneser, så det er perfekt.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-vært: Jeg skal være mor

Det helt rigtige

Selvom parret ikke havde været sammen længe, før de fik beskeden om, at de skal være forældre, så er lykken stor.

- Det var meget hurtigt, men vi var ikke i tvivl om - nærmest fra første date - at det skulle være ham og jeg. Så det har bare virket helt rigtigt, fortæller hun.

Alligevel skulle der gå lidt tid, før Julie for alvor ville tro på familieforøgelsen.

- Jeg er nok typen, der ikke tror på sådan noget, før maven er kæmpestor. Så jeg har taget MANGE tests. Men da vi endelig indså, at nu var vi ovre den tid, hvor det er "risikabelt", så var vi meget glade. Vi glæder os helt vildt, og det føles som det helt rigtige.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Julie: Vi er ikke kærester mere!

Kvalmen er vendt tilbage

Den første tid i Julie graviditet var langt fra nogen god oplevelse. Kvalme og vægttab de første måneder mindes den kommende mor.

- De første måneder var noget af en prøvelse. Men ellers har jeg været meget forskånet for smerter og diverse. Så det har også været hyggeligt at gå og købe ind og planlægge alle de små hyggelige ting.

Men nu må Noah gerne melde sin ankomst.

- Kvalmen er vendt stærkt tilbage, og jeg kaster op på fulde drøn, igen. Samtidig så er nervøsiteten for fødslen selvfølgelig kommet frem, så nu vil jeg egentlig bare have det overstået, så vi kan få vores lille mand ud til os.

Julie har termin den 10. november.

LÆS OGSÅ: 'Big Brother'-Julie afviser rygter om utroskab

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.