Efter Moppers død: Bryggen græder stadig
Der er stadig stor sorg på Islands Brygge efter tabet af 'Familien fra Bryggens' overhoved.
Det er tre måneder siden Ann Patricia 'Mopper' Christiansen fra 'Familien fra Bryggen' gik bort. Man siger, at tiden læger alle sår, men blandt beboerne på Islands Brygge mærker man stadig savnet.
- Jeg har kendt Mopper i 46 år, så jeg har haft en hel del med hende at gøre gennem tiden. Man kommer videre, og det er jo ikke, fordi jeg går hver dag og er ked af det, men man tænker da tit på Mopper. Også fordi der kommer folk ind og spørger efter hende, man ser et billede eller noget tredje – så mindes man hende da lige. Hun er savnet her i gadebilledet, og hun og jeg har haft mange gode stunder sammen, fortæller Peter Rex, værtshusejer af 'Haraldsborg', hvor Mopper kiggede forbi dagligt for at nyde en Limfjords Porter.
LÆS OGSÅ: Linse: Vi beholder Moppers gamle kiste
Også en af de faste stamhusgæster på 'Haraldsborg' har rosende ord at sige om Mopper:
- Hun har jo været en velkendt person i gadebilledet, så man lægger mærke til, at hun lige pludselig mangler. Så jeg tænker selvfølgelig på hende engang imellem. Men i vores alder er vi vant til, at nogen forsvinder, og nogen kommer til. Livet går videre, forklarer stamgæsten Leif Jensen, som på Bryggen er kendt som 'Trucker-Leif'.
LÆS OGSÅ: Geggo: Sådan har det været at lave programmet uden Mopper
LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen’ i sorg: Rørende afsked med Mopper
Mopper mangler i gadebilledet
I 'Familien fra Bryggen' så vi ofte Mopper besøge 'TS Smørrebrød' på Islands Brygge for at få sig et stykke med fisk og rejer. I 23 år har Ann Lieberoth været ejer af forretningen, og hun og søsteren Helle har også mærket til tabet af den velkendte Brygge-beboer.
- Familien har været kunder i butikken i alle årene, og Mopper kom her en-to gange om ugen, inden hun blev syg. Derfor fik man et forhold til hende. Hun var virkelig en del af Bryggen, og det er trist, at hun ikke er det længere, fortæller Ann.
– Vi er et lille lokalsamfund her på Bryggen, hvor alle passer på hinanden, og derfor mærkes det, når nogen forsvinder. Samtidig bliver vi også mindet meget om Mopper, fordi folk kommer herind og spørger til hende, fordi de har set forretningen i 'Familien fra Bryggen'. Mopper er helt sikkert savnet af alle her i kvarteret, slår Helle fast.
Se alle billederne af de sørgende Bryggen-beboere øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Linse: Jeg kan ikke slette Moppers beskeder
LÆS OGSÅ: Linse rydder Moppers lejlighed
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan har jeg det med, at Cengiz har friet til Geggo
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.