Efter endnu en tur i farezonen: Samanta sendt ud af 'X Factor'
Samanta Gomez kunne ikke redde sig i aften, da hun for anden gang stod i farezonen.
Det fik ingen konsekvenser for Morten Nørgaard, at klappen gik helt ned for ham, da han tidligere på aftenen gik på scenen for at optræde. Den 26-årige sanger fra Odder gik ved hjælp af seerstemmerne direkte videre til næste runde af talentshowet.
Med sig tog han Mia og Chili, hvilket dermed sendte Samanta Gomez og VKation ud i omsang. Det var ikke en fremmed følelse for nogle af deltagerne, der tidligere havde stået i farezonen én gang. Denne gang slap heldet dog op for Samanta, der med dommerstemmerne to til én måtte forlade programmet.
- Det har været så turbulent. Det har været det mest vanvittige, jeg nogensinde har været med til. Men det har været helt fantastisk, og jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Det har været en vild, sjov og lærerig proces. Det gik alt for stærkt, desværre, men that's the game, sagde den skuffede Samanta på scenen umiddelbart efter udstemningen.
Dermed venter der VKation, Morten, Chili og Mia en semifinale næste gang, inden det hele skal afgøres, og vinderen af årets 'X Factor' skal findes.
Se billederne fra aftenens show i galleriet over artiklen.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-chok: Morten frøs på scenen
LÆS OGSÅ: Bookmaker: ‘X Factor’-festen slutter for …
LÆS OGSÅ: CHOK: DR fyrer ‘X Factor’-vært
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.