Efter dramatisk brud: Er Kylie Jenner og Tyga sammen igen?
Det tyder på, at kendisparret igen har fundet sammen efter rygter om et dramatisk brud dukkede op i weekenden.
I weekenden fortalte TMZ - efterfulgte af flere andre medier - at forholdet mellem Kylie Jenner og rapperen Tyga nu var afsluttet. Angiveligt var det Kardashian-søsteren, der gjorde det forbi, og flere medier fortalte, at det var et grimt brud.
Men noget tyder på, at det ikke var så slemt igen, og måske var der i virkeligheden slet ikke noget brud. I hvert fald gik Kylie Jenner søndag til kamp mod rygterne med et billede på Snapchat.
- Alle er nødt til at slappe af, skrev 'Keeping Up With the Kardashian'-stjernen sammen med et billede af hende og Tyga, der ligger i sengen sammen.
Helt problemfrit tyder det dog ikke på, at parrets forhold har været på det sidste. Torsdag aften fejrede Tyga sin 26-års fødselsdag, men det var uden deltagelse fra Kylie Jenner. Søndag aften var parret dog igen forenet, da de dukkede sammen op til American Music Awards.
Kendisparret har været kærester i et års tid, men det var først da Kylie fyldte 18 og blev myndig i august, at hun stod ved forholdet til den 26-årige rapper.
Se flere billeder af parret i galleriet over artiklen.
LÆS OGSÅ: Kylie Jenner smider tøjet på Instagram
LÆS OGSÅ: Kylie Jenner afslører hemmelighed, efter fan skrev DET HER
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Sexede Kylie Jenner fylder 18 år
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.