Dybvaaaaad er tilbage

Bedst som man troede, at Zulu-programmet Dybvaaaaad var et overstået kapitel, meldes der alligevel om endnu en sæson.

I begyndelsen af maj meldte Tobias Dybvad ud på sin Facebook, at han angiveligt ikke måtte lave en lave en tredje sæson af det populære Zulu-program 'Dybvaaaaad', da produktionen ikke havde spurgt om lov til at bruge klip fra henholdsvis SBS og TV3.

Men nu lader det til, at parterne har fundet en løsning.

-Nå ja, forresten...har jeg nævnt at vi laver en sæson 3 alligevel? Sådan så jeg ud, da jeg fik nyheden at vide på min ferie. Tror aldrig at jeg har set så glad ud kl. 7 om morgenen... Det blir uden klip fra Viasat og SBS, og jeg får måske brug for jeres hjælp til at "genindspille" deres programmer (de slipper ikke for jokes! - mere om det senere). Kongerne maskerne er allerede printet ud, og vi har udvidet komiker-staben med Thomas Hartmann og Carsten Eskelund, så mon ikke det går??  Jeg glæder mig i hvert fald. God sommer, skriver Tobias Dybvad på sin Facebookprofil. (uredigeret)

LÆS OGSÅ: Dybvad: TV3 og SBS truer mig

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.