'Dus med Dyrene'-Poul slemt skadet: Sus betyder alt

'Dus med Dyrene'-legenden faldt på badeværelset, brækkede lårben og håndled, men til trods for alle besværlighederne i alderdommen bevarer han optimismen, lever livet med smuk opbakning fra sine elskede

I november sidste år blev et toiletbesøg skæbnesvangert for Poul Thomsen, da han faldt og brækkede både lårben og håndled.

LÆS OGSÅ: Reality-babe er gået fra kæresten: Hans egen skyld3

Artiklen fortsætter under videoen med Bubber...

– Den gamle klummerrøv her havde et fald. Det ville jeg gerne have været foruden. Men jeg lever og er ved rigtig godt mod, forsikrer han HER&NU, som har besøgt den pensionerede tv-vært med en buket i anledning af hans 84-års fødselsdag den 29. juni.

Han er heldigvis ikke så let at slå ud.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Her vil han gå i skole

– Nu er jeg 84 og herregud. Jeg er ikke døende og har det sgu meget godt, fortsætter dyrevennen, der blev landskendt med hunden Balder i 'Dus med Dyrene' på DR i starten af 80’erne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er ikke første gang, at uheldet er ude hos Poul Thomsen. For tre år siden kostede et fald i køkkenet et kompliceret skinnebensbrud. Såret ville ikke hele, så lægerne foreslog en alternativ behandlingsform, nemlig placering af larver fra den grønne spyflue til at tage sig af det syge væv.

LÆS OGSÅ: Ærlige Helena fra ‘Bachelor’: Bange for at blive såret

– Helingen lykkedes meget godt, men samtidig har jeg et tryksår, der ikke vil læges, siger han.

Siden dengang har han været henvist til rollator og stok, når han skal bevæge sig rundt. Men Poul Thomsen e trods alt glad og tilfreds med sit liv i det, han kalder 'en beskyttet tilværelse' i Albæk på Randers-egnen.

– Måske en dag jeg kommer til at gå normalt igen, håber Poul Thomsen ved rollatoren på terrassen i Albæk. (Foto: Niels Henrik Dam)

– Det, som primært betyder noget, er min kære hustru Sus (hans 27 år yngre hustru Susanne Lichtenstein, red.), og mine elskede hunde, Thit og Lillebror. Vi har et lykkeligt liv og hundeliv, siger Poul Thomsen, der går til genoptræning med bentøjet.

LÆS OGSÅ: Kendt housewife slår tilbage: Hun var selv fuld hver aften

– Jeg kommer nok aldrig til at gå som i gamle dage, hvor 10-15 kilometers traveture i skovene var almindeligt. Men jeg er en overlever, der nok skal klare mig, så længe Gud vil, siger han, der ikke forventer ikke det store festivitas på fødselsdagen.

– Tiden med fester er forbi, så det bliver stille og roligt, siger Poul Thomsen, hvis 58-årige søn, Mads, er filmfotograf i udlandet.

Den tidligere tv-vært har altid været omgivet af hunde. Her med terrieren Thit og labradoren Lillebror i stuen. (Foto: Niels Henrik Dam)