Dramatisk 'X Factor'-ændring skaber spænding
Hvilke sangere, der skal med på boot camp, bliver i år afgjort på en komplet anderledes måde, end det tidligere er set.
De forskellige auditions rundt omkring i landet er overstået, og glade sangere er blevet sendt videre i konkurrencen om at vinde 'X Factor 2015'. I morgen bliver det afgjort, hvilken kategori hver af de tre dommere skal have, og så bliver det afgjort, hvilke forventningsfulde sangere, der skal med på årets boot camps.
Hvilke sangfugle, der skal med videre til næste uges camps, bliver afgjort på en markant anderledes måde, end det har været tilfældet tidligere. Det er nemlig 5 chair challenge, der skal afgøre, hvilke fem deltagere de tre dommere skal have med videre.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-Tine: Svært at blive taget seriøst
Bliver nervepirrende
5 chair challenge betyder, at deltagerne bliver mødt af fem stole, når de træder ind på scenen. Hver enkelt dommer afgør, hvilke deltagere han eller hun vil have med. Selvom en sanger kommer ind til fem fyldte stole, så betyder det ikke, at løbet er kørt, for er talentet større hos den pågældende sanger, så overtager han eller hun stolen fra en af de andre.
Først når alle sangere har været igennem 5 chair challenge, er det afgjort, hvem der skal med til næste uges programmer. DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er glad for den ændring, som de har valgt at lave på programmet denne sæson, men han erkender, at det aldrig er let at skabe ændringer i et så succesfuldt format som 'X Factor'.
- Jeg synes så afgjort, at det har lønnet sig. Seerne får lov til at bevidne en mere dramatisk stoleleg, end både dommerne og deltagerne har været med til før, og det er både vildt underholdende og aldeles nervepirrende tv, siger Jan Lagermand Lundme til DR.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-værten: Allergisk overfor pige-fnidder
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.