Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann
Foto: Jeanet Rosenkjær Horstmann

DRAMA: Michael Monetz trukket i retten af mediegigant

Reality-deltageren har brugt et billede af dronning Margrethe, som han ikke har retten til. Det kan koste ham dyrt.

'Familien fra Holtewood'-stjernen Michael Monetz er kommet i problemer i disse dage, efter reality-deltageren valgte at bruge et billede af dronning Margrethes tænder som reklame for sit firma.

Monetz gjorde i opslaget opmærksom på, at hans klinik tilbød tandblegning, men problemet var, at han ikke havde rettighederne til billedet. Derfor forlanger Berlingske Media, der ejer billedet, nu 12.500 kroner af reality-deltageren. Det skriver Ekstra Bladet.

- Altså! Jeg havde annoncen på min private Facebook i 20 minutter, inden jeg pillede det af, fordi royalisterne blev sure, siger Michael Monetz til avisen.

LÆS OGSÅ: WOW: Michael Monetz er blevet kæmpestor

Har modsvar klar

Mediegiganten Berlingske Media ejer blandt andet BT, og netop derfor er Michael Monetz noget forundret over, at de har valgt at sagsøge ham. Kort tid forinden havde BT nemlig brugt et af hans billeder uden tilladelse.

- Så nu har jeg sendt BT en regning på 14.000 kroner, siger Michael Monetz til Ekstra Bladet.

'Familien fra Holtewood'-deltageren har tænkt sig at tage sagen hele vejen, og derfor har han hyret advokaten Kim Krarup.

Se flere billeder af Michael Monetz i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRET: Det skal realitybabes datter hedde

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser