Drama i 'De unge mødre': Jeg er ikke far til barnet
Tvivlen vokser hos Klaus, for han er ikke længere sikker på, at han er far til Stefanies barn.
Det hele gik ellers efter planen. 19-årige Stefanie og kæresten Klaus venter deres første barn, men midt i babylykken har noget fået den 10 år ældre Klaus til at tvivle på faderskabet.
@locker
Han skriver på Facebook, at han er overbevist om, at Stefanie har været ham utro, og at han derfor ikke er far til deres barn.
- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke er far til min datter, skriver han.
LÆS OGSÅ: Ung mor om det første år: Hvor bliver tiden af?
Hun lyver
Klaus fortæller endvidere, at man også kan følge problematikken i 'De unge mødre'.
-I næste afsnit af 'De unge mødre' fortæller Stefanie, at hun aldrig har været mig utro, men det er så endnu en af hendes løgne, da jeg i dag har modtaget et brev fra Statsforvaltningen, at hun "lige pludselig" er kommet i tvivl om, hvorvidt jeg er far til vores datter.
Sådan lyder beskeden fra Klaus i en fangruppe for 'De unge mødre' på Facebook. Og i klippet nedenfor fortæller han også, at han godt ved, hvem der er far til barnet, da Stefanie havde en anden mand nede i byen, som hun så ved siden af.
Parret er for nyligt gået fra hinanden, og i 'De unge mødre' fortæller Stefanie, at det skyldes deres mange skænderier. Ifølge Klaus er det på grund af hans tvivl om faderskabet.
Der er blevet foretaget en DNA-test for endeligt at afgøre, hvorvidt Klaus er far til barnet, men resultatet er endnu ikke offentliggjort.
Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Stefanie, som ikke ønsker at udtale sig.
Klaus vil gerne have en afgørelse i sagen, før han ønsker at udtale sig.
LÆS OGSÅ: Kanal 4 søger nye, unge mødre
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser