DR løfter sløret for nyt program om engangsknald
I det spritnye DR-program 'Knald eller fald' kan du få svar på, hvornår et knald bare et et engangsknald, og hvornår det er den store kærlighed.
Danskerne er det folkefærd i Europa, som har mest uforpligtende sex. Helt uden at skamme sig over det. Derfor har DR3 besluttet sig for at undersøge, hvornår et engangsknald bare et et engangsknald, og hvornår det ender ud i den helt store kærlighed.
I programmet undersøger adfærdseksperterne Lene og Tony to konkrete sager for at finde ud af, hvordan vi vælger hinanden som partnere, og hvorfor nogle engangsknald ender med meget mere end bare sex. To par, som har haft et engangsknald, fortæller i hvert program om, hvordan de endte i kanen med hinanden. Derudover bliver videnskabelige tests sammenholdt med parrene og eksperternes udtalelser.
I første program skal eksperterne blandt andet gætte hvem af parrene, der var friske nok til at flirte sig til et knald i en bybus og hvem, der i stedet måtte ty til store mængder alkohol til en fødselsdagsfest, før de endte i sengen.
Programmet har premiere allerede den 14. januar klokken 21.00 på DR3
LÆS OGSÅ: Single igen: ‘De unge mødre’-deltager afbryder forlovelsen
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-premiere i aften: Vi drikker alkohol
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.