DR bekræfter: 'X Factor' vender tilbage
Det bliver igen muligt at tænde for stjernedrømmene, for nu er det besluttet, at 'X Factor'-festen fortsætter.
Det er ikke mere end halvanden måned siden, at duoen Anthony Jasmin vandt 'X Factor 2014', og nu får nye sangstjerner muligheden for at gøre dem kunsten efter. Det bekræfter DR.
I dette års 'X Factor' fulgte mere end 1,5 millioner seere med hver uge, og 'X Factor' har som ingen anden underholdningsserie formået at samle danskerne. Og nu er det altså besluttet, at 'X Factor'-festen fortsætter. DR har netop indgået en aftale med produktionsselskabet Blu om X Factor sæson 8 i 2015, skriver DR.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor-vinders’ far eftersøgt for bestialsk drab
Glæde over 'X Factor'
DR1s kanalchef, Pil Gundelach Brandstrup, glæder sig over, at Danmarks største underholdningsprogram nu får endnu en sæson.
- Der er efterhånden langt imellem de kulturelle fællesskaber i Danmark. Men gennem syv sæsoner er det lykkedes DR1 at gøre 'X Factor' til et af dem. Det er en ambition for DR1 at samle danskerne - blandt andet om vores underholdning. Derfor er det stort, at vi i 2015 igen kan byde danskerne indenfor til familiehygge med 'X Factor', siger kanalchefen til DR og fortsætter:
- 'X Factor' rummer store kvaliteter. Det er velproduceret, vækker store følelser og dramatik, rummer spændende udviklingshistorier, skaber debat og etablerer et fælles rum, tilføjer Pil Gundelach Brandstrup.
LÆS OGSÅ: ‘Anthony Jasmin’ er vinder af ‘X Factor 2014′
Tilmeldingen er åben
Og hvis man står med drømmen om at komme med i 'X Factor' 2015, er første skridt på vejen en precasting, der finder sted i både Aarhus og København til efteråret. Man kan læse mere om, hvordan man tilmelder sig på her dr.dk/xfactor.
Eneste krav for at stille op til næste sæsons X Factor er, at man er fyldt 15 år inden 1. februar 2015, og at man er dansk statsborger. Og så må man ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab eller lignende.
Hvem der bliver vært og dommere for den nye omgang X Factor, har DR endnu ikke besluttet.
LÆS OGSÅ: Thomas Blachman om ‘X Factor’-sejr: Det er for vildt!
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.