Donor-jungle: Nu har 'Paradise'-Nathja valgt faren til sit barn
Den tidligere paradiso er afklaret med, at faren til hendes kommende barn er en donor.
Efter den tidligere deltager i 'Paradise Hotel', Nathja Pusle, fik at vide, at hun ikke kan blive gravid på naturlig vis, har hun besluttet at få et donorbarn. Men det er ikke så lige til at færdes i junglen af krav og valg, erkender Nathja på sin blog.
- Jeg satte mig i nysgerrighed ned (ved computeren, red.), fordi jeg bare ville i gang med at se, hvem der var at vælge imellem. Men jeg tabte meget hurtigt modet, da jeg virkelig ikke havde regnet med, hvor meget der egentlig er, man pludselig skal tage stilling til. Hold nu KÆ*T, et gedemarked, skriver Nathja.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nathja: Folk har travlt med mit liv
Donoren skal ikke være anonym
I frustration over de mange valg og ikke mindst betegnelser, som hun ikke kender betydningen af, gav Nathja op og slukkede sin computer. Et par dage senere var hun igen klar til at bevæge sig ud på donormarkedet. "Ikke-anonym" blev det første kriterie.
- Når man er ikke-anonym, vælger man at sige ja til, at barnet kan henvende sig, når de bliver myndige. Plus at man (i dette tilfælde Nathja, red) får alt at vide. Lige fra hvor meget de sover om natten, om de ryger smøger, hvilken sport de dyrker, hvor mange år de har gået i skole, om de har uddannelse, skriver den tidligere paradiso og fortsætter:
- Man får også at vide, om de har søskende, hvad mor, far, farmor, farfar, mormor, og morfar har lavet i deres liv, om de er døde, og hvad de er døde af, hvis det skulle være tilfældet. Og så ser man billede af dem som babyer, man kan se deres håndskrift og høre deres stemme. Så når jeg siger, man får alt at vide, er det ALT.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nathja er blevet single
Havde fundet "den eneste ene", men...
Sammen med en veninde besluttede den tidligere paradiso at tjekke de forskellige donorer ud, som lever op til hendes kriterier. Fyren, som fangede pigernes opmærksomhed, er en ny donor på omkring 25 år.
- Han er selv i gang med at tage uddannelse. Han ryger ikke, drikker sjældent, er eventyrlysten, og så elsker han sit familieliv med kæresten og familien. Så han passer ret godt på mig, skriver Nathja.
Men bedst som de troede, de endelig havde fundet faren til Nathjas kommende barn, læste veninden fyrens profiltekst. Fra det ene øjeblik til det andet gik donoren fra "go" til "no go", fordi han udelukkende interesserer sig for heste og sådan nogle ting, som veninden udtrykte det efter at have læst profilteksten.
- Jeg vil altså ikke have en dreng, hvis jeg får det, som gerne vil starte til ridning og eventuelt blive mobbet. Hvis det bliver sådan, tager jeg selvfølgelig kampen op, men jeg vil gerne undgå den retning, skriver hun.
Nathja er dog blevet overbevist om, hvilken donor, der skal være far til hendes kommende barn. Det giver en god ro, slår hun fast på bloggen.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nathja: Jeg har brug for at finde mig selv
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.