’Divaen’-Sy Lee: Jeg har fået min ven tilbage
’Fristet’-stjernerne Kasper Johansen og Sy Lee har genoptaget venskabet, og så har ’Divaen’ tilmed fundet sin eneste ene.
De to tidligere ’Fristet’-deltagere, Sy Lee og Kasper Johansen, er blevet venner igen.
-Kasper og jeg har altid været gode venner, men på grund af hans forhold til Irina har vi måtte holde os fra hinanden, fortæller Sy Lee til Realityportalen.dk og uddyber:
-Irina og jeg er fjender, hvilket også at været tydeligt i både ’Fristet’ og ’Divaer i junglen’. Og eftersom Kasper og Irina blev kærester, så har Kasper og jeg ikke rigtig haft kontakt. Jeg tror dog, at Kasper nu kan se, at jeg er reel og tro imod mine venner, og at han synes, at vi skal indhente det forsømte.
LÆS OGSÅ: Iskold luft mellem 'Divaerne' Helene og Nadia
Et varmt venskab
Bølgerne har ellers gået højt imellem ’Divaerne’ Sy Lee og Irina Babenko. Men efter den smukke brunette og charmetrolden Kasper gik fra hinanden, så har Sy Lee og Kasper igen fundet tilbage til et varmt venskab.
– Det er skønt at have Kasper tilbage i mit liv. Vi pjatter rigtig meget sammen, og han er virkelig en sød fyr. Hvis vi er i byen, så sørger han altid for, at jeg kommer hjem i godt behold eller beder mig sende en besked om, at jeg er kommet godt hjem. Han er simpelthen så betænksom, siger Sy Lee.
LÆS OGSÅ: Sidney Lee imponerer: Hakket makker
Tænder på ”straight” fyre
- Jeg er ikke forelsket i Kasper, siger en grinende Sy Lee og tilføjer:
- Han har haft et forhold til min fjende, og han er ikke min type. Men hans personlighed er så skøn, at man kan falde for den!
Sy Lee fortæller, at han oftest falder for heteroseksuelle fyre, som ofte også synes, at han er nuttet.
– Jeg falder kun for ”straight” fyre, og som regel får jeg også min vilje. Drengene fra 'Fristet' har altid syntes, jeg er skøn, og hvis jeg var en pige, havde de slået til, siger Sy Lee og afslutter:
- Jeg er træt af drengerøve, da de kan ikke slå sig ned. Jeg er meget kræsen, overdrevet kræsen, og jeg søger kærligheden.
- Jeg har fundet min eneste ene, men vedkommende er ikke klar endnu, og jeg kan ikke vente flere år på vedkommende pludselig bliver klar. Planen er, at jeg i år 2015 tager et halvt år til USA for at gå på skuespillerskole, og så håber jeg, at min kærlighed finder mig der, afslutter han.
LÆS OGSÅ: Irina skælder ud: Nej tak til mænd med kærester og koner
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.