Foto: Irinathediva/Instagram

Divaen hitter på YouTube

Irina Babenko er en populær dame i reality-verdenen - og det kan ses på YouTube.

Midt imellem bleskift, sutter og tøjdyr fik Irina Babenko den anden dag et ledigt øjeblik til at tjekke sin YouTube-kanal. Det fik reality-stjernen til at spærre øjnene op en ekstra gang, afslører hun på sin blog.

- Der er kommet over 10.000 subscribers nu! Hvor kom det fra? spørger hun på bloggen.

LÆS OGSÅ: Irina langer ud efter kritikerne: Jeg er ingen dårlig mor

Kræver meget arbejde

På Irinas YouTube kanal er det blandt andet muligt at se makeup-videoer fra reality-stjernen. Noget Irina elsker at bruge sin tid på, men den sidste tid har videoer med pudder og eyeliner ikke været førsteprioritet.

- Sagen er jo faktisk den, at siden jeg er blevet mor, har jeg ikke et eneste minut ledigt til at lave en video, for jeg sidder som regel og arbejder til klokken 00-01 stykker hver dag i forvejen, skriver hun.

Men det vil hun hellere end gerne rette op.

- Jeg har super mange, nye idéer til videoer, og I har efterspurgt en del med hensyn til makeup, så det er på toppen af min liste. Så snart det kan lade sig gøre.

Irina klipper selv sine videoer sammen, og det tager mange timer, erkender hun. Derfor sætter hun pris på, at de mange fans kan lide videoerne.

Du kan følge Irinas YouTube kanal her.

LÆS OGSÅ: Se Irinas sjove Facebook-beskeder

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.