Diva-Stephanie: Maria er en sej lille pitbull
Stephanie og Maria kom godt ud af det med hinanden i junglen, men alligevel valgte Stephanie at stemme på Maria ligesom de andre divaer, fordi hun ville være for farlig i en finale.
I aftes var Maria og Stephanie i en elimineringsdyst. Stephanie var automatisk den ene duelant, fordi hun havde færrest diamanter, mens Maria var i dyst, fordi alle de andre divaer havde stemt på hende. Maria havde ikke regnet med Stephanies stemme, men det var af taktiske årsager at Stephanie stemte, som hun gjorde.
- Jeg kunne og kan personligt rigtig, rigtig godt lide Maria, men at stå med hende tæt på eller i en finale ville være alt for farligt. Der ville hun have blod på tanden gange 100 og være så fokuseret, at alle vi andre ville have fået røvfuld, er jeg ret overbevist om. Og så vidste jeg, at jeg blev nødt til at gamble med mig selv, og ikke vælge den lette løsning, og jeg sagde til de andre, at jeg syntes, at de skulle sætte mig op mod Maria, siger Stephanie til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Diva-Julie: Maria er ikke værdig
Det skulle ikke være nemt
Ifølge Stephanie ville den ”lette løsning” være at stemme på Jeanette, men hun valgte alligevel at stemme på Maria.
- Jeanette er jo ikke ligeså stærk fysisk som Maria, og hun var måske heller ikke LIGE så fokuseret, som Maria var, og jeg var ret overbevist om, at det ville være nemmere at slå Jeanette end Maria. Men det skulle ikke være nemt, fastslår Stephanie.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria: Jeg var deres største konkurrent
Var bedre
Og nemt var det heller ikke. Elimineringsdysten var nemlig tæt mellem de to divaer, men Stephanie endte med at snuppe sejren, og det blev Marias tur til at forlade junglen.
- Hun er en sej lille pitbull, og hun kunne have banket mig i rigtig mange ting. Jeg var bare bedre i lige denne her, siger Stephanie.
LÆS OGSÅ: Forvirret Geggo: Kan ikke huske sit eget CPR-nummer
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.