'Diva'-Pernille i panik: Iphone med frække billeder pist væk
Pernille Nygaard har mistet sin elskede telefon, og det er noget møg, for der er ikke kode på.
Noget af det man allermest frygter at miste er sin mobiltelefon. For sådan en er ikke længere bare en mobiltelefon med kontakter og beskeder, men den er som ofte også fuld af private billeder, videoer, noter og en masse andet.
Og det er ikke særlig fedt, når sådan en bliver væk, særligt ikke når man ikke har kode på. Og netop det problem er Pernille Nygaard, kendt fra 'Paradise Hotel' og 'Divaer i junglen', rendt ind i.
-Jeg aner ikke, hvor jeg har tabt den. Det kan dog kun være sket i Frederikshavn, siger en frustreret Pernille i dag til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Pivfræk i ny musikvideo
Frækt indhold
Det drejer sig om en sort Iphone 5, som Pernille har mistet. Og hun er særligt ked af at have mistet den, da den emmer af private sager.
-Jeg har mange private billeder på den, og desværre nåede jeg ikke at få kode på den, siger realitybaben og tilføjer:
-Der er vel en del frækt og privat på den, men det er der vel på de flestes telefoner nu om dage.
LÆS OGSÅ: Amalie har store planer med Hollywood
Dusør gives
Pernille fortæller, at hun desperat har ledt alle steder, men at den endnu ikke er dukket op.
-Jeg har ledt alle de steder, jeg har været, siger hun og fortæller, at hun er villig til at give en dusør til den, der finder den.
Det er dog ikke første gang, at Pernille mister sin telefon.
-Jeg har mistet den mindst 30 gange, men de fleste af gangene har der heldigvis været kode på, afslutter hun.
Hvis du ved noget, kan du skrive til redaktion@realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang jubler: Den mest googlede person i 2013