Diva-Maria: Ville gerne have Julie ud

Maria er godt tilfreds med resultatet af gårsdagens kamp i 'Divaer i junglen', hvor Julie endte med at få sparket.

At Maria i gårsdagens afsnit af 'Divaer i junglen' valgte at sende Patrick i kamp frem for Joanna kom bag på de fleste. Maria og Joanna har nemlig været ærkefjender, siden de begge medvirkede i ’Fristet 2’. Men det var af taktiske årsager, at Maria traf det valg, som hun gjorde.

- Min største konkurrent var nok Patrick, eftersom han er en mand. Jeg overvejede selvfølgelig Joanna mod Julie. Men når Joannas tid kom til at forlade junglen, så skulle det være mig selv, der gav hende sparket og ingen anden, hvilket jeg også understregede overfor Joanna, siger Maria og fortsætter:

- Så da Patrick var min største konkurrent og bedste venner med Julie, ville det være en fryd for øjet at se Julie oppe imod ham. Hun fortjente ikke andet. Jeg lovede Julie, at jeg nok skulle få hende ud, og jeg holdte mit ord.

LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'- Melanie flytter sammen med kæresten

Så gerne Julie ude

Maria og Julie havde ikke det bedste forhold til hinanden i junglen, og Maria ville derfor gerne have hende ud. Så det passede Maria godt, at det var Julie, som tabte kampen mod Patrick.

- Julie er en ekstrem falsk person, hvilket man også kan se i junglen. Det er skræmmende, hvor let det kommer til hende at spille skuespil selv overfor sin bedste ven i junglen, siger Maria.

Den stærke diva kalder det karma, at Julie skulle op mod Patrick og endte med at ryge ud. Og hun var rigtig godt tilfreds med resultatet af dysten.

LÆS OGSÅ: Julie: Maria er ikke værdig

Det betød alt at vinde

Maria havde muligheden for at sætte en anden i kamp mod Julie, fordi hun havde vundet en konkurrence tidligere på dagen. Og for Maria betød det alt, at hun vandt.

- Så stod jeg langt bedre, men de andre ville også begynde at se mig endnu mere som en trussel, hvilket de gjorde i forvejen, slutter Maria.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Anna: Jeg er den perfekte diva

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.