Diva-Maria er træt af falske rygter
Maria er dybt ulykkelig over en falsk historie, som er i denne uges Se & Hør, hvor de har fået et tip om, at hun er gravid og skal have en abort på grund af et tv-program.
På Maria Hyllebergs facebook kunne man i går aftes læse et dementi af en historie, som man kan læse i Se & Hørs nye blad, og det er en historie, som har gjort Maria dybt ulykkelig.
- Se & Hør har i deres blad i morgen en historie om, at jeg ifølge rygter skulle være gravid, og de fremviser et pænt billede af mig med en såkaldt 'babybule’, skriver Maria og fortsætter:
- Jeg er IKKE gravid, og den såkaldte babybule må jeg bare erkende jeg har, fordi jeg ikke er flittig nok i fitness centeret!! derudover skriver de, at jeg skal have en abort, fordi jeg skal medvirke i Paradise, igen jeg skal hverken have en abort eller være med i Paradise. Og hvis jeg så havde været gravid, så skulle jeg fandeme da ikke have en abort på grund af tv, fasltslår hun.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria har fået page
Det rammer mange andre
Og historien gør ondt på Maria, som er chokeret over, at nogen kunne finde på at finde på en så dybt personlig løgn om hende.
- Er dybt ulykkelig over, at det rammer så mange ud over mig selv. Og håber inderligt, at det er første og sidste gang, folk sælger så klam en historie om mig, siger hun.
LÆS OGSÅ: Maria har ikke divanykker
Og da Realityportalen.dk fanger hende, er hun på vej i træningscenter for at slippe af med den famøse ’babybule’, som flere kilder har fortalt Se & Hør, at Maria vil skaffe sig af med på grund af et tv-program.
- Har intet at sige ud over, at jeg ikke er gravid, ikke skal have en abort og ikke skal være med i Paradise. Er ret træt af den historie nu, og den fylder meget, sukker Maria til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Party-Maria er hoppet på vandvognen
Ikke vred på Se & Hør
Hun er dog ikke sur på Se & Hør, som hun godt ved bare gør deres job, men hun er vred over, at nogen kunne finde på at lyve om noget, der er så personligt. Dog vil hun gerne tilføje, at det billede, hvor bladet dokumenterer hendes 'babybule', er taget på en meget våd bytur.
- Når alkoholen når ind, så glemmer alle piger at rette ryggen og skyde brystet frem, indrømmer Maria med et glimt i øjet. På billedet i artiklen her kan man se Marias smukke figur, inden der kom alkohol på bordet.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria: Jeg er vokset fra Sunny Beach
Massiv opbakning på facebook
På facebook er der flere, der ligesom Maria er oprørte over, at nogen vil lyve om sådan noget. Blandt dem, der blander sig i debatten er tv-anmelder, klummeskribent og blogger Ditte Okman, som påpeger, at historien ikke burde bringes, hvis Maria har fortalt bladet, at det var løgn.
Men Marias første reaktion, da hun blev kontaktet angående historien, var at sige, at hun ikke havde nogen kommentarer, og her erkender hun, at hun skulle have afvist historien med det samme, men hun blev så chokeret over påstanden og kunne ikke tro, at det var andet end små rygter.
Selvom Maria her oplever bagsiden af kendis-medaljen, så holder den tidligere deltager af ’Divaer i junglen’ hovedet højt og er fast besluttet på, at falske rygter, uanset hvor personlige og onde de er, ikke skal få hende ned med nakken.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.