'Diva'-Julie møder John Mayer i aften
Smukke Julie Von Lyck og kæresten Steffan Bak får i aften deres livs oplevelse.
John Mayer spiller i disse dage koncert i Herning og København, og det har fået de fleste til at falde i svime, inklusiv Julie von Lyck fra 'Divaer i junglen'. Den smukke nåede desværre ikke at få billetter til koncerten, men så skete et mindre mirakel.
- Det hele startede med, at jeg sad og så Go'Morgen Danmark i søndags, som jeg ellers aldrig plejer. I programmet udloddede de to billetter til John Mayers udsolgte koncert. Det man skulle gøre, var at smide et billede op på Instagram af en man elsker og tagge det. Billedet var af Steffan og jeg på vores seks måneders dag i Paris. Steffan er stor John Mayer fan, og efter at have mødt Steffan, så elsker jeg også Mayers musik, siger Julie til Realityportalen.dk.
Herfra var den kønne pige så heldig at vinde konkurrencen, og skal i aften til koncerten og får efterfølgende den unikke mulighed for at møde den fantastiske singer/songwriter.
Se vinder-videoen her.
LÆS OGSÅ: Følg Amalie live i 24 timer
"Jeg vinder aldrig noget"
Præmien kom som en stor overraskelse, og selvom Julie blev ringet op midt i programmets liveudsendelse, forstod hun ikke, at hun havde vundet.
-Jeg var helt oppe at køre, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet. Jeg sad jo klar til at svare på spørgsmål omkring ham, og så trak de bare en vinder helt tilfældigt.
Og Steffan blev bestemt også glad, da han slet ikke vidste noget om konkurrencen.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-skønhed: Vinder rejse til New York
Fejrer John Mayers fødselsdag
Julie har allerede lagt planer for, hvordan mødet med pop-ikonet skal forløbe i aften.
-Han har fødselsdag i dag, så måske jeg tager en lille gave med. Jeg synes, at det er svært, hvilke spørgsmål at forberede sig på, hvilke spørgsmål, man lige skal stille. Samtidig ved man jo heller ikke, hvor hans grænser går, så jeg kan jo heller ikke bare spørge ham om hvad som helst, siger Julie eftertænksomt.
Dog er hun slet ikke i tvivl om, hvad der er fantastisk ved Mayer.
-Hans musik er dejlig afslappende og livsbekræftende. Hans sange har dybde og giver mening og virker ikke overfladiske. Hans sange bliver sunget, som var det en spændende historie. Han virker bare så sympatisk og nede på jorden. Og når han synger, så føler man, at det kunne være en gammel ven, der sang til en. Hans musik gør mig bare i godt humør, slutter Julie af.
Julie har lovet at fortælle om mødet med John Mayer, så følg med på sitet i morgen.
Følg med i Julies liv her.
LÆS OGSÅ: Saseline om Frederik: Han blev forlovet, da jeg var gravid
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.