Ditte om sin fødsel: Hun kom ikke ud som forventet

Ditte Lee og kæresten Mario blev forældre til en lille pige i weekenden, men fødslen blev ikke som forventet.

Den 20. februar 2021 blev Ditte Lee fra 'Ex on the beach' mor for første gang til en lille pige. Ditte gik dermed ni dage over termin. Den fødslen, der skulle være en god oplevelse, blev ikke som Ditte havde forventet.

- Min lille fine pige kom til verden i nat. Desværre kom hun ikke ud som forventet, og fødselsforløbet endte helt uventet, skrev Ditte på en instagramstory i weekenden.

LÆS OGSÅ: Ditte er sikker: Sådan bliver jeg som mor

Ifølge en anden story, så er Ditte og datteren udskrevet fra hospitalet i dag.

- Ingen tvivl om, at vi glæder os til at komme fri fra hospitalet, skriver Ditte på Instagram.

Ifølge Ditte vil hun lave et opslag om fødslen inden for de næste par dage.

LÆS OGSÅ: Merete Mærkedahl om 'Badehotellet' sæson 8: Jeg oplever ikke, det er en slutning

Alle har det godt

Ifølge den nybagte far, Mario, der har en søn fra et tidligere forhold, har alle det godt, og han er glad for igen at opleve at blive far.

- Det er fantastisk. Vi er lykkelige, skriver musikeren Mario til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Nødsaget til at deltage i realityprogram: Jeg havde simpelthen ikke lyst

Mario bekræfter, at Ditte selv vil have lov til at fortælle om fødslen, når hun er klar til det.

Den lille pige har fået navnet Chiara.

LÆS OGSÅ: Ærlige Anna: Det er fucking hårdt