Foto: Privat

Didde om Moppers død: Vi har mistet en kæmpe personlighed

Nu tager Didde fra 'Familien fra Bryggen' bladet fra munden og udtrykker sin sorg over Moppers død.

I aftes klokken 18.25 lukkede hele Danmarks Mopper sine øjne og sov stille ind med hele sin familie omkring sig. Efterfølgende skrev Linse og Mikkel Kessler en fælles statusopdatering på Facebook, hvori de udtrykte deres store sorg på hele familiens vegne.

I 'Familie fra Bryggen' har man aldrig været i tvivl om, at Linses bedste veninde Didde, som også er udråbt til Albas morfar, er en del af familien, og hun udtrykker også sin sorg på det sociale medie.

LÆS OGSÅ: Mopper er død

- Vi har mistet en kæmpe personlighed i dag, og himlen har fået sig en kæmpe og helt bestemt stjerne. Hun vil blive savnet og manglet i vores liv. Tak for vores tid og minder sammen. Bobs vil altid være i mit og vores hjerter. God rejse Bobs, og hils alle vores venner, skriver Didde i en statusopdatering i går aftes.

Didde, Linse, Mikkel, Stephanie og resten af Brygge-familien er dog langt fra alene om deres sorg. Kondolencerne strømmer til, og man kan ikke være i tvivl om, at Mopper var en elsket dame, der vil blive savnet af endnu flere, end man måske kunne forestille sig.

Se Diddes statusopdatering herunder.

LÆS OGSÅ: Nekrolog: Moppers liv fra start til slut

LÆS OGSÅ: De 10 bedste klip med Mopper

LÆS OGSÅ: Årh: Så godt passer Mikkel på Mopper

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor afslører vi ikke, hvad Mopper fejler

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.