Foto: Michael Stub

Didde om forholdet til Linse: Hun hører til i mit gamle liv

De tidligere ’Brygge’-veninder har stadig ingen kontakt med hinanden.

I 20 år har de tidligere ’Familien fra Bryggen’-veninderne, Linse og Didde, fulgtes ad i tykt og tyndt. Sidste år kom det dog frem, at efter Didde forlod København og flyttede til Vojens, så valgte pigerne at droppe kontakten. Og den beslutning har de holdt ved.

- Linse og jeg snakker slet ikke sammen den dag i dag. Og det har jeg det fint med. Engang imellem, når jeg ser noget i fjernsynet, for eksempel en genudsendelse, som jeg lige tilfældigvis kommer hen på, med Linse og jeg, så kan jeg da godt grine og tænke: ’Hold kæft, det var en god tid.’ Men det er også det. Hvis jeg tænker tanken videre, så tænker jeg nej, fortæller Didde og tilføjer:

- Linse hører ligesom med til mit gamle liv, som jeg har lagt bag mig nu.

LÆS OGSÅ: Didde: Jeg fandt meningen med livet i Vojens

"Mit eget liv"

For Didde er det vigtigt at understrege, at det ikke er Linse som person, som hun har lagt bag sig.

- Det er jo ikke kun Linse, som det har noget at gøre med. Det var jo også den måde, jeg levede på derhjemme, som gør, at det er ikke noget for mig. Bare sådan generelt så levede jeg jo ikke et særlig sundt liv, hverken på den ene eller anden måde, da jeg levede hjemme på ’Bryggen’. Jeg havde ikke noget arbejde, og jeg behandlede ikke mig selv særlig pænt og sådan nogle ting, forklarer Didde og fortsætter:

- Det hele har jo ændret sig fuldstændigt nu. Dengang ville jeg aldrig have fundet på at gå til træning og spise sund mad, som jeg gør nu. Jeg sov længe og gad ikke rigtig at lave noget. Selvfølgelig filmede vi til ’Familien på Bryggen’, men det var jo i forbindelse med Linses liv og ikke mit. Så for første gang har jeg egentlig fået mig mit eget liv og ikke Linses.

LÆS OGSÅ: ‘Brygge’-Didde har fået en kæreste

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser