Foto: Realityportalen

Didde: Jeg ser aldrig ’Familien fra Bryggen’

Selvom Didde selv har deltaget i programmet, ser hun ikke længere programmet.

Tidligere var Didde Skjelmose fast inventar i ’Familien fra Bryggen’. Men siden hun forlod København og flyttede til Vojens, har programmet måtte fortsætte uden hende.

- Jeg ser ikke programmet i dag overhovedet. Selvfølgelig, hvis jeg lige kommer til at skrue over på det, hvis jeg har fri, kan jeg da godt lige se det et øjeblik. Men det er godt nok sjældent, det lige sker, fortæller Didde til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Hvis der lige er nogen, der nævner programmet og minder mig om det, så kan jeg da godt lige tænke over det. Men det er slet ikke noget, som jeg tænker over til hverdag, og jeg savner det ikke. Jeg tror egentlig også, at de klarer det fint selv. Jeg tror, at det er fint nok, at det er sådan et familie-program nu, og der ikke en med, der ikke hører med i familien.

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Oplever verden på egen hånd

Dengang Linse og Didde stadig var venner (Foto: TV3)

Som en del af ’Familien fra Bryggen’-holdet, får man en masse sjove oplevelser. Men det gør Didde heldigvis stadigvæk.

- Dengang synes jeg jo, at det var fedt, at jeg kom ud og oplevede en masse ting, for det gjorde jeg ikke med det liv, som jeg havde. Men det gør jeg jo den dag i dag med mit nuværende liv. Nu har jeg været rundt at se verden med min ekskæreste René, og jeg har været i lande, som jeg aldrig havde regnet med at besøge, fortæller en glad Didde og slutter:

- ’Familien fra Bryggen’ var en god tid. Der var jo ikke noget, der var dårligt, udover den måde, som jeg behandlede mig selv på. Men det er bare et overstået kapitel nu. Nu er jeg bare hende, der står på genbrugsstationen, og jeg elsker det! Jeg elsker at køre gravko og jeg elsker at blive beskidt. Jeg kan godt lide at lave noget, og det har jeg så sandelig også fået lov til nu.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: Linse Kessler: Derfor savner jeg ikke Didde

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.