Didde i stort smertehelvede: Frygtede blodprop

'Familien fra Bryggen'-deltageren gennemgår i disse dage et sandt helvede, hvor hun flere gange har været på sygehuset med stærke smerter.

- Jeg har været lidt stille på det sidste, men jeg har ikke haft det godt. Jeg har de sidste fire dage kørt fast rutefart til skadestuerne i Kolding og Svendborg med mistanke om en blodprop i mit venstre ben, men heldigvis har det ikke været tilfældet. Nu er jeg så på bar bund omkring de sindssygt stærke smerter, jeg har, når mine morfinpiller ikke virker mere.

Sådan skriver Didde Skjelmose i et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun fortæller om det, hun har gennemgået siden midt i sidste uge, hvor hun pludselig blev ramt af voldsomme smerter i sit venstre ben.

'Familien fra Bryggen'-deltageren er stadig hårdt plaget af smerter og får en masse smertestillende af lægerne, og det er derfor hendes kæreste, Sonny Bendiksen, der uddyber situationen over for Realityportalen.dk.

- Hun vågnede natten til torsdag med vildt mange smerter i benet, og da hun hverken var faldet eller havde slået sig på anden måde, ringede vi til vagtlægen, der sendte os videre til skadestuen, fortæller han.

- Her frygtede de, at hun havde fået en blodprop i benet, og de lavede derfor en række undersøgelser. De viste en lav score og dermed en lav chance for en blodprop, fortsætter han.

SE BILLEDET: Diddes nye kæreste står frem

Smerterne fortsatte

De andre undersøgelser, som Didde gennemgik, var også fine, og hun blev derfor sendt hjem igen samme aften. Smerterne fortsatte dog, og allerede fredag var de så slemme, at hun tog kontakt til sin egen læge, der trods den lave score stadig havde en mistanke om, at årsagen til smerterne var en blodprop. Derfor blev hun sendt på Kolding Sygehus.

Her ville man dog ikke give hende en scanning. Man foretog i stedet en række andre undersøgelser, der igen viste lav chance for en blodprop. Didde blev igen udskrevet med en stak morfinpiller, og kæresten tog hende med hjem til ham på Fyn.

Allerede samme aften kunne han dog ikke holde ud at se hende i så store smerter, og de tog igen kontakt til vagtlægen, der gerne ville se hende på akutmodtagelsen.

LÆS OGSÅ: Er der en ny sæson ’Familien fra Bryggen’ på vej?

- Her tog de nogle flere blodprøver og undersøgelser af hende, og vi fik en virkelig god behandling. De kunne dog heller ikke finde årsagen til smerterne, men vi fik sat den stærke medicinering i system, inden vi igen blev sendt hjem med en masse smertestillende, siger Sonny.

Didde fik besked på at tage nogle stærke piller hver sjette time, mens hun også fik nogle buffer-piller, hvis smerterne blev for slemme. Og dem fik hun brug for søndag nat.

- Klokken halv seks vågnede hun med så stærke smerter, at hun lå og græd i halvanden time, inden pillerne begyndte at virke. Jeg har aldrig oplevet før, at en voksen kvinde har ligget og grædt af smerter. Det var virkelig rystende.

LÆS OGSÅ: ‘Familien fra Bryggen’-Burger har fundet kærligheden

"Forlang en scanning"

Didde har stadig ikke fået en forklaring på smerterne, men siden hun lagde opslaget på Facebook, har hun fået en masse kommentarer fra sine følgerne - blandt andet fra sygeplejesker, der selv har haft patienter i samme situation. Og det har fået utrygheden lidt frem i parret igen.

- Jeg blev jo rolig, da lægerne blev ved med at sige, at der ikke var tale om en blodprop. Men jeg er blevet lidt urolig igen, fordi der er flere sygeplejesker, der har skrevet til Diddes Facebook-opslag, at de flere gange har oplevet, at deres patienter havde en blodprop, selv om de havde lave tal, der viste det modsatte. Derfor siger de, at hun skal forlange en scanning.

LÆS OGSÅ: Linse: Vi tager pis på Mopper, når hendes aske skal spredes

Og meget tyder på, at hun får den scanning inden længe. Sonny og Didde har nemlig taget kontakt til Ortopædkirurgisk Afdeling på Kolding Sygehus, og her fik hun allerede en tid i morgen klokken 13.

- Så må vi se, hvad de kan gøre. For noget skal der gøres. Hun har så mange smerter, og jeg kan slet ikke holde ud at se min kæreste have det sådan. Det er forfærdeligt, og jeg har følt mig så magtesløs. Men de tog det dybt seriøst, da vi ringede, og det er vi glade for. Nu krydser vi fingre for, at de finder årsagen, slutter Sonny.

Herunder kan du se opslaget, som Didde lagde på sin Facebook-profil:

LÆS OGSÅ: Linse jubler: Jeg har fundet en mand

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.