Didde har fået en lys idé
'Bryggens'-Didde har skiftet kontanthjælpen ud med en stillingen som direktør i egen virksomhed.
Vi kender hende fra programmet ’Familien fra Bryggen’, men efter en tur til USA er der bogstavelig talt gået et lys op for 39-årige Didde, som er blevet selvstændig forretningskvinde med firmaet InLight.
- Da vi var i USA gav min kæreste mig en kasket med indbygget lys, og jeg synes, at den var overdrevet fed. Vi tog kontakt til virksomheden bag, og fik lov til at købe agenturet for Norge, Sverige, Danmark og Tyskland, fortæller Didde til Realityportalen.dk og uddyber:
-Det betyder, at vi er de eneste som må sælge disse huer i de lande, og det har vist sig at være en kæmpe succes.
LÆS OGSÅ: 'Brygge'-Didde har fået en kæreste
Alle har brug for lys
Sammen med kæresten René, sælger Didde huer og kasketter med indbygget LED lys, og målgruppen er bred, for som Didde siger, så alle har brug for lys.
-'InLight' har alt. Løbehuer, jagthuer, kasketter og meget mere. Vi sælger til alle, som har brug for lys. Virksomheder, privatpersoner, lastbilchauffører, campister, jægere eller børn som har brug for lys, når de er på vej i skole. De kan bruges af alle, og når man først har en, er det umuligt at undvære den, forklarer hun.
Selv den amerikanske flåde benytter huerne, men ofte er det kvinder, som køber den første hue, lyder det fra Didde.
-Det er ofte kvinderne, som virkelig kan se idéen i huen, og så står deres mænd og griner lidt af det. Når manden først har lånt huen, kan konen ikke få den tilbage, og så må de jo købe en ekstra, griner Didde.
LÆS OGSÅ: Linse: Jeg savner ikke Didde
Stor efterspørgsel
Mærket forhandles af 27 forhandlere rundt omkring i landet samt på Facebook, og så arbejdes der på at udvide med en webshop.
-Vi har kun været i gang i tre måneder, så det er altså ikke noget, jeg er blevet millionær af, men det går rigtig godt. Der er en rigtig stor efterspørgsel, og det hele er meget nyt for mig, men det går den rigtige vej, afslutter hun.
Hvis du vil vide mere om Didde's huer eller selv have en, så klik her.
SE OGSÅ: Didde's vilde forvandling
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.