Det sidste farvel: Familien i sort

Netop nu afholdes prins Henriks bisættelse i Christiansborg Slotskirke, hvor blot omkring 60 gæster deltager.

Som de sidste gæster ankom dronning Margrethe, derefter Kronprinsparret med deres fire børn og til sidst prins Joachim og prinsesse Marie med deres fire børn til kirken klokken 11.00. Også grevinde Alexandra er med i kirken, men hun ankom tidligere.

GALLERI: 83 gode år med prins Henrik

Både Dronningen, kronprins Frederik og prins Joachim bukkede for deres fars kiste, da de kom ind i kirken. Hele den kongelige familie er klædt i sort og er tydeligt berørt under den smukke ceremoni. Især prinsesse Marie har svært ved at holde tårerne tilbage, og både hun og kronprinsesse Mary holder kærligt deres mænd i hånden i kirken, hvis gulv er dækket af et smukt blomsterhav.

Prins Henrik, som for en uge siden sov stille ind, har selv ønsket sig, at bisættelsen afholdes med den nærmeste familie, medlemmer af hoffet samt enkelte øvrige gæster som statsminister Lars Løkke Rasmussen og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

LÆS OGSÅ: Det skal der ske med prins Henrik nu