DET SÅ DU IKKE PÅ TV: 'Robinson'-Heidi lettet over exit

Heidi var både skuffet og lettet, da hun røg ud af 'Robinson Ekspeditionen'.

Jakob Kjeldbjerg havde en glædelig nyhed til ni af de ti deltagere, der startede mandagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen', da tv-værten kunne informere dem om, at det var blevet tid til sammenlægningen af de to hold.

Først skulle der dog dystes, og i sidste ende ville én af de ti ryge helt ud af ekspeditionen. Det endte med at blive Heidi Qvortrup, der sluttede på en af de sidste tre pladser i dysten og efterfølgende blev stemt ud.

- Jeg var skuffet, for jeg havde glædet mig rigtig meget til den sammenlægning, så 'Robinson Ekspeditionen' ville blive individuel, hvor man skulle til at kæmpe for sig selv i dysterne. Så jeg er da træt af, at jeg skulle ryge ud umiddelbart inden, siger Heidi til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ude af ‘Robinson’: Dét var ikke sandheden!

Hun fortæller, at det ikke var overraskende, at hun fik flest stemmer i afstemningen.

- Da Maria stemte på mig, var jeg godt klar over, hvad planen var, og at både Jaffer og Kenneth ville stemme på mig. Jeg er egentlig lidt skuffet over Maria, som jeg havde et godt forhold til. Men sådan er det.

- Det viser jo bare, at Michael havde helt ret det med kommentarerne om alliancen fra det gamle Hold Syd. Vi troede ikke helt på det, men det var jo sandt, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Derfor kvittede Louise Camilla ‘Robinson Ekspeditionen’

En stor lettelse

Det var dog ikke kun skuffelse, der ramte Heidi, da det stod klart, at hun måtte forlade TV3-programmet.

- Jeg var faktisk rigtig lettet. Man så det ikke på tv, men jeg havde det rigtig dårligt. Dagen før og især om morgenen inden dysten var jeg helt færdig og havde det skidt, og jeg kunne slet ikke overskue noget, siger Heidi.

LÆS OGSÅ: Efter hævntogt i ‘Robinson’: Sådan er forholdet mellem Maria og Baris i dag

Hun tror dog ikke, at det havde konsekvenser for hende, at hun var dårlig.

- Jeg var blevet stemt ud alligevel, og jeg tror heller ikke, at det påvirkede min indsats i dysten. For lige så snart, man bliver sat i gang, så glemmer man bare alt og finder den energi, det kræver, lyder det fra Heidi.

Hun fortæller, at hun er godt tilfreds med sin indsats i ekspeditionen, når man ser på det samlede billede.

- Jeg er også rimelig vellidt, selv om man jo får skrællet alle lag af og er sulten og presset. Så tror jeg, at vi alle bliver sådan lidt hangry (sur på grund af sult, red.), griner hun og tilføjer, at kollegerne hjemme i Danmark også har kommenteret hende overskud på øen.

LÆS OGSÅ:‘Robinson’-drømmen knust: Jeg er ked af det, men …