Det så du ikke på tv: 'Paradise'-Nanna fik magtfuldt brev
Det viser sig, at Nanna fik en ekstra præmie efter sejren i rap-battlen.
I onsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' fik Nanna et brev, hvor der stod, at hendes bande var sikret og derfor skulle sidde ned til næste parceremoni. Det viser sig dog, at det ikke var det eneste brev, som Nanna fik efter sejren i rap-battlen.
Senere samme dag fik hun nemlig et brev, hvor der stod, at hun som bandeleder kunne vælge at sikre Maja under aftenens parceremoni ved at bytte hende ud med en af de siddende piger - Simone eller Jasmin. Her valgte Nanna dog at takke nej, og lod dermed Maja forblive i fare. Det er dog blevet klippet fra i gårsdagens afsnit af programmet.
Efter Nannas beslutning kom der så endnu et brev, brevet med timeglasset, hvilket medførte, at Maja alligevel endte med at blive sikret under aftenens parceremoni.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonas svære valg: Maja eller Nanna?
Ifølge Nadja var dette dog et twist, som ikke burde have fundet sted på hotellet:
- Da Nanna ikke valgte at frede Maja, følte jeg, at jeg var lidt mere sikret. Men så kom der pludselig et brev mere, hvilket var atypisk for spillet. Det var så til Majas fordel, da hun sad med brevet og timeglasset foran sig, så det var lettere for hende at vende det først. Jeg følte derfor lidt, at TV3 gerne ville have, at Maja skulle blive på hotellet, når hun fik en ekstra chance for at blive reddet, forklarer Nadja, mens Maja selv også er enig med Nadja om teorien:
- Jeg tror, det var meningen, at TV3 ville have haft Nanna til at bytte en af pigerne ud med mig, så jeg blev fredet. Fordi Nanna så ikke valgte at gøre det, kom timeglasset ind, så jeg derved fik en chance mere alligevel. Jeg tror, TV3 gerne ville have mig derinde på grund af Jonas' og mit forhold nemlig, fortæller Maja.
LÆS OGSÅ: Jasmin faldt om på ‘Paradise’: Jeg husker nærmest intet
TV3: Alt var planlagt fra start
Påstanden om, at TV3 ønskede at beholde Maja på hotellet og derfor ændrede i planerne, kan TV3 dog afvise. Ifølge dem har det hele været planlagt fra start, og grunden til, at noget er klippet fra, er en helt anden.
- Årsagen til, at Nannas brev blev klippet fra, er simpelthen, at der var så meget materiale til det afsnit. Jeg ville super gerne have haft den del med, men idet hun ikke valgte at frede Maja, var det ikke så vigtigt, at det blev vist, da det ikke gjorde forskel for handlingen. Vi valgte derfor at beholde andre hændelser, da det hele ikke kunne være der på de 33 minutter, et afsnit nu varer, fortæller redaktionschefen for programmet, Rasmus Gejl.
- At der kommer et sort brev sammen med timeglasset, har intet at gøre med, at vi vil beholde Maja derinde. Det har hele tiden været skrevet ind i manus, at bandelederen skulle have to breve, og at der efterfølgende skulle komme et timeglas, så det er ikke noget, vi bare har plottet ind. Desuden kunne vi jo slet ikke vide, at det ville være Maja, der valgte at vende timeglasset. Det kunne Nadja eller en anden jo også bare have gjort, fortsætter Rasmus Gejl.
LÆS OGSÅ: Maja tilbage på ‘Paradise’: Nu skal der tages chancer
LÆS OGSÅ: CHOK: TV3 dropper ‘Paradise’-finalen: Deltagerne er skuffede
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jasmin løfter sløret: Her er sandheden om Lenny og mig
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.