Det så du ikke på tv: Arrig Mark forvist fra øen
Mark gav i mandagens afsnit de andre deltagere tørt på, da hans kæreste uventet måtte forlade 'Robinson Ekspeditionen'.
I mandagens afsnit af ’Robinson Ekspeditionen’ blev det ’Big Brother’-Marks kæreste Monique, der skulle forlade øen. Monique, der sidste år vandt ’Paradise Hotel’, tog sit exit meget pænt, hvorimod Mark var stiktosset på de deltagere, der havde valgt at stemme Monique ud.
I programmet så man da også en meget gal Mark, men det var først, da kameraerne blev slukket, at temperamentet for alvor løb af med ham.
- Jeg blev så arrig. Jeg råbte op i hovedet på deltageren Gøtte, smadrede en plade og skabte mig simpelthen, fortæller en stadig berørt Mark til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse afslører: Denne unge mor ses jeg med
De andre deltagere var bange
Det gik hurtigt op for produktionen bag ’Robinson Ekspeditionen’, at det ikke ville være forsvarligt at lade Mark blive på øen sammen med de andre deltagere, da de selv forlader øen om natten- og deltagerne derfor ville være helt alene på øen.
- Produktionen sagde, at jeg skulle overnatte sammen med dem, fordi jeg var så gal, at de var bange for, at der skete noget, hvis de lod mig være alene med de andre på øen, afslører Mark over for Realityportalen.dk.
Produktionen bag 'Robinson Ekspeditionen' var meget i tvivl om, hvorvidt Mark skulle have lov at fortsætte i ekspeditionen, og der gik da også noget tid, før han igen fik lov at vende tilbage til øen og de andre meget chokerede deltagere.
- De andre var meget bange for mig og ville ikke fortsætte i ekspeditionen, hvis jeg kom tilbage. Da jeg kom tilbage, var der dog ikke nogen af dem, der sagde noget, forklarer Mark og garanterer samtidig for max spænding i næste uges afsnit.
Se Marks udbrud herunder:
LÆS OGSÅ: Mark og Monique: Vi skændtes på ‘Robinson’
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark afslører: Monique var tredjevalg
LÆS OGSÅ: SMUGKIG på ’Robinson’: Åh nej: Bygger lejr på myretue
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.