Derfor stoppede Puk: Skørt for hjernen

Puk Elgård kunne ikke længere rumme den store kontrast i sit arbejde.

En lørdag eftermiddag midt i september besluttede Puk Elgård, 53, sig for at stoppe efter otte år som vært i 'Go’ Morgen Danmark'. Hun havde netop optaget søndagens program, og kontrasten mellem to indslag var så stor, at den ellers meget rutinerede tv-vært ikke længere kunne rumme det.

I Anders Hemmingsens podcast 'Helt væk' forklarer Puk, at hun netop havde lavet et interview med en kvinde, der led af en sygdom, som indtil videre havde givet hende hjertestop syv gange, og at hendes børn havde arvet sygdommen.

LÆS OGSÅ: Tv-stjerne i jubel: Flytter sammen med manden igen

I indslaget havde de en meget rørende samtale med en præst om, hvordan man taler med sine børn om døden.

Filmen knækkede, da Elgård få minutter senere skulle lave en quiz og fyre konfettirør af med musikeren Lau Højen.

LÆS OGSÅ: Nynne er blevet udredt: Har fået sin diagnose

– Jeg ville ønske, at folk vidste, hvor meget der egentlig skal til, før man laver den omstilling. Det er faktisk lidt skørt for hjernen. Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af det. Og det var en af de dage, hvor jeg tænkte: ”Nu kan jeg ikke have flere historier i mit system”.

Søndag den 31. oktober, havde hun sidste dag på programmet. Puk Elgård har endnu ikke fortalt, hvad fremtiden byder på, men hun har tidligere sagt, at hun både er åben for at fortsætte med at lave tv, men også at tage en uddannelse som naturvejleder.

LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel: Nu siger Philine undskyld