Derfor genbruger TV3 reality-kendisser
Verdensstjerner og mere eller mindre kendte ansigter har i denne sæson fyldt 'Paradise Hotel', og det er med en god grund. Overraskelse!
Først overraskede Paris Hilton de nye 'Paradise Hotel'-deltagere, og kort efter tjekkede bokseren Patrick Nielsen ind og bidrog til festlighederne. Der var ingen tvivl om, at de nye paradisoer var mere end overraskede, da Paris Hilton og Patrick Nielsen blev en del af 'Paradise Hotel 9', og det er man glade for hos TV3.
- 'Paradise Hotel' lever i høj grad af at overraske både seerne og deltagerne. Og når vi vælger at bruge kendisser i vores cast, er det i første omgang, fordi vi forventer gode reaktioner fra deltagerne, når de pludselig står face-to-face med deres idol eller én, som de kun har set i ugeblade eller aviser, fortæller Trine Kongegaard, der er programredaktør på 'Paradise Hotel', til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Samtidigt giver kendte ansigter ofte en del presseomtale og skaber mere opmærksomhed omkring programmet. Og det er jo i vores interesse at skabe så meget hype som muligt på alle platforme.
LÆS OGSÅ: Nichlas: Fantastisk at være tilbage
Gengangerne skal overraske
I denne uge huserede Sunny Beach-pigen, Maria, på hotellet i Mexico, ligesom Nichlas, der var med i den syvende sæson af programmet, igen er at finde i de luksuriøse omgivelser. Trine Kongegaard afviser blankt, at de to deltageres fortid på skærmen var en fordel til at komme med i denne sæson.
- På 'Paradise Hotel' er det vigtigt for os hele tiden at kunne overraske både deltagerne og ikke mindst seerne. Og nogle gange gør vi brug af gengangere fra tidligere sæsoner eller deltagere fra andre af TV3's programmer, som vi ved, at deltagerne enten har en relation til, eller som vil skabe noget røre i andedammen, siger Trine Kongegaard.
Den festglade Maria mødte, som alle andre, op til casting ved TV3, hvilket hun klarede overbevisende.
- Maria fra 'Sommer i Sunny Beach' kom til casting og overbeviste os om, at hun skulle med til Mexico ligesom de øvrige deltagere - og hun blev derfor ikke valgt, fordi hun er ”kendt” fra et tidligere program.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria tjekker ind på 'Paradise Hotel'
Nik og Jay-fanen er god underholdning
Selv om det ikke blev til mange dage på 'Paradise Hotel' for 'For lækker til love'-fyren, Kay, så er TV3 ikke i tvivl om, at Kay kan underholde på skærmen.
- Når vi har valgt Kay til 'Paradise Hotel', så skyldes det, at han mødte op til åben casting på lige fod med de øvrige deltagere i denne sæson. Og da han gjorde en rigtig god figur til castingen, ville vi gerne have ham med til Mexico, slår programredaktøren fast.
Samtidig understreger Trine Kongegaard, at Kays fortid i 'Dagens mand' ingen betydning havde for, at han skulle med til Mexico, ligesom deltagelsen i 'For lækker til love' også var uden betydning.
- Han havde samtidigt med castingen til 'Paradise Hotel' tilmeldt sig 'For Lækker til Love', hvor han med sine mange krav til en kommende kæreste og fascination af Nik og Jay var en oplagt karakter til den nye sæson. De to castinger var helt uafhængige af hinanden.
I sidste uge har der tre velkendte ansigter at finde på 'Paradise Hotel', nemlig Stine Kronborg, Maria Hylleberg og Nichlas Jensen.
LÆS OGSÅ: Nathja og Stolle snakker ikke sammen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.