Derfor fortryder 'Geordie Shore'-stjerne sex på tv
Vicki Pattison gav den gas under lagnerne i 'Geordie Shore'. Nu har hun fortrudt.
I sin nye bog 'Kun Sandheden' fortæller Vicki Pattison, hvordan det var at have sex med Ricci Guarnaccio foran 'Geordie Shore'-kameraet. Selvom hende og Ricci nåede at blive forlovet, før de gik fra hinanden, så fortryder Vicki at have haft sex på tv.
- Jeg hadede virkelig at have sex på tv, jeg frygtede, at mine forældre kunne komme til at se det, skriver hun ifølge The Sun i 'Kun Sandheden'.
Èn person gjorde det ekstra svært.
- Det værste ved at have sex på tv var, at min mor ikke ville snakke med mig i en lang periode, efter hun fandt ud af det. Ja, nogle gange kan jeg være grov i munden, og jeg kan være voldelig. Men det kan mor leve med. At have sex på tv var noget helt andet.
LÆS OGSÅ: 'Geordie Shore' indtager dansk tv
Overvejede selvmord
Sammen med 'Geordie Shore'-kollegaen, Holly Hagan, blev Vicki i 2013 anholdt. Sigtet for at have overfaldet en kvinde i nattelivet i Newcastle. Holly formåede at rense sit navn, mens Vicki blev sigtet for vold. En sigtelse, der tog hårdt på 'Geordie Shore'-stjernen, afslører hun i sin bog.
- Jeg var helt i kulkælderen i de efterfølgende uger, og jeg overvejede virkelig at tage livet af mig selv. Jeg er en meget dramatisk pige, når det gælder mine venner og folk, jeg holder af, men jeg havde aldrig haft en så alvorlig depression eller overvejet selvmord før.
'Geordie Shore' bliver vist på britisk MTV, og er det klart mest sete program på kanalen.
LÆS OGSÅ: 'Geordie Shore'-drengene er løs i København
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.