Derfor er Frank Hvam flyttet til New Zealand

Frank Hvam er flyttet til New Zealand med familien i 14 måneder.

Komiker Frank Hvam, 52, er rejst over på den anden side af jorden til New Zealand, hvor han har slået sig ned de næste 14 måneder. Det fortæller han om i podcasten 'Casper ringer til Frank', som i dag kan høres på Podimo.

Artiklen fortsætter under videoen af Casper Christensens nye serie på Viaplay...

- Jeg kommer hjem igen om 14 måneder. Jeg har jo ikke råd til andet. Jeg bruger min tid på familien hernede og på at få de unger i skole, og jeg sørger for, det bliver en god oplevelse for dem. Og så sidder jeg på terrassen og prøver at få øje på en kiwi... fuglen, den lille tykke fugl, der kan flyve, fortæller Frank i podcasten.

LÆS OGSÅ: RØRENDE BILLEDER: Dronningen ved dronning Elizabeths kiste

Foruden tid med de to sønner, bruger Frank hverdagen på at svømme og spille tennis med sin kone, Anja Farsig Hvam.

- Og så skriver jeg selvfølgelig på ting og sager, men ikke særlig meget, for det er ikke det, det skal handle om, fortæller Frank, der allerede er meget glad for beslutningen om at flytte til New Zealand.

- Det er nok det bedste, jeg nogensinde har gjort.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært raser over 'Vild med dans'-deltagers exit