(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Derfor er Amalie med i ‘Dit hjem i vores hænder’

Det blev et 'Ja tak' fra Amalie Szigethy, da hun blev spurgt, om hun ville at deltage i ‘Dit hjem i vores hænder’.

Det er netop blevet afsløret, at den smukke realityblondine har sagt ja til at deltage i anden sæson af indretningsprogrammet 'Dit hjem i vores hænder', som har premiere 23.marts på Kanal 5.

Da Amalie blev ringet op og spurgt, om hun ville deltage i programmet, var hun slet ikke i tvivl.

- Jeg sagde selvfølgelig ja til programmet. Både fordi jeg tænkte, at det kunne være sjovt at være med, og så fordi jeg altid har gået op i bolig. Det med at indrette, det fanger mig rigtig meget, fortæller Amalie til Realityportalen.dk

- Og det har vist sig at være virkelig sjovt at være med i programmet, så det var godt, jeg sagde ja, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er deltagerne i 'Dit hjem i vores hænder'

Har sin egen stil

Realitystjernen har altid været sin egen, og det bliver der ikke lavet om på. Amalie følger som altid sine egne instinkter - også i dette program .

Her beskriver hun sin indretningsstil som romantisk, og det skal der ikke ændres på. 

- Jeg har helt min egen stil, og den følger jeg. Der er ikke nogen, der kan tage den væk eller komme med ideer. Jeg går målrettet efter min egen stil, og det kommer I også til at se i programmet, forklarer Amalie.

Den nu 23-årige realitystjerne mener dog selv, at vi også kommer til at se en lidt ældre og mere alvorlig Amalie på skærmen. 

- Man kan godt mærke, at jeg er blevet ældre. Jeg kommer selvfølgelig stadig til at være lalleglad i programmet, men ikke helt så meget som tidligere. Jeg er lidt mere alvorlig nu, fortæller Amalie og tilføjer: 

- Altså jeg er jo også stadig den samme. Jeg er som plejer, hvor jeg er sjov, glad, tager pis på folk i programmet, skaber mig og laver humor. Ja, jeg gør jo det, som jeg altid har gjort, jeg er bare lidt ældre. 

Amalie har nydt at være med i programmet, og hun glæder sig til at se det rulle over skærmen. Hvem der vinder programmet, vil realitystjernen ikke afsløre. 

 

Amalie medvirker også i et program på DR2 tema, hvor hun blandt andet får testet sin intelligens og møder sit idol Sofie Lassen Kahlke. Programmet får premiere den 28. marts. Læs mere om programmet her.

LÆS OGSÅ: Amalie tilbage på skærmen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.