Derfor blev prinsesse Marie rørt: Smil og tårer

Til 10-års jubilæum hos Folkekirkens Nødhjælp brød tårerne frem i øjenkrogene på prinsessen.

Et smukt silketørklæde fra medarbejderne i Cambodja blev straks slynget over skulderen af prinsesse Marie, der var i højt humør, da hun i sidste uge lod sig hylde i forbindelse med sit 10-års jubilæum som protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

LÆS OGSÅ: Mystik om kronprinsesse Marys sæbeøje

Gaver og søde videohilsener fra fattige mennesker, som hun har mødt på sine rejser til Cambodja, Etiopien, Myanmar og Uganda i tidens løb, gjorde et stort indtryk og bragte også tårerne frem i øjenkrogene.

Artiklen fortsættes under videoen.

– Det har sat dybe aftryk i mig og givet mig ny indsigt og perspektiv i verden. Det betyder meget for mig at være jeres protektor. Fattigdom i slumkvarterer, gadebørn, familier under bliktag, mennesker, der intet ejer. Hver rejse har været enestående, hver person, jeg har mødt, har gjort mig til et bedre menneske, og har også vist mig, hvad jeres medfølelse og generøsitet kan gøre, sagde hun. Og der herskede ingen tvivl om, at bestyrelsesformand i Folkekirkens Nødhjælp, Søren Christian Madsen, anser 45-årige Marie som et stort aktiv til fremme af foreningens godgørende formål.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

– De er en fantastisk frontfigur og har altid hjertet med i Deres arbejde. På Deres første rejse til Cambodja i 2012 mødte de fattigdommen i hovedstaden Pnom Penh. De er noget særligt. De er fuld af energi, altid flittig og forberedt. og de er en fantastisk formidler, sagde han til prinsessen, der mødte fattigdommen på klos hold i et slumområde i Cambodja. Bagefter udtalte hun, at det havde været en chokerende oplevelse, men det afskrækkede hende ikke fra fremover at besøge andre katastrofeområder.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager gift med Paludan