'Den store bagedyst'-vinder overrasker
Flere har sat spørgsmålstegn ved, hvor langt en kage-mand som Tobias Hamann mon vil nå i 'Stjerner i trøjen'.
Lige for tiden kan man opleve tidligere vinder af 'Den store bagedyst' i et nyt program, som man vist roligt kan sige står som en kontrast til bagekonkurrencen.
Derfor har Tobias Hamann også allerede oplevet flere, der skriver til ham på Instagram, at de er overraskede over hans evner til at komme langt i 'Stjerner i trøjen', hvor det gælder om at klare sig godt i alle de benhårde militærøvelser.
- Der er flere, der har skrevet til mig, at de regnede med, jeg ville ryge ud som den første, fortæller han.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: De kendtes søde fastelavns-børn
Men her har den 32-årige 'Bagedyst'-stjerne overrasket med sine evner til at presse kroppen til det yderste.
- Jeg har en ide om, at hvis hele verden brød sammen, så ville det være rigtig træls ikke at kunne finde ud af at løbe ti kilometer. Eller klatre op i noget. Jeg siger ikke, jeg forbereder mig på dommedag, men alligevel kan jeg godt lide, at min krop kan noget, og at jeg kan stole på den. Derfor synes jeg, det er rart at være i okay grundform, forklarer Tobias.
LÆS OGSÅ: Nu sætter Katerina Pitzner ord på sin kræftsygdom
Når han ikke er på Bornholm for at deltage i 'Stjerner i trøjen', og når Danmark ikke er lukket ned, så er han glad for crossfit. Men ellers løber og cykler han i naturen omkring Aarhus, hvor han bor.
Vil altid vinde
Tobias lægger ikke skjul på, at han er konkurrencemenneske, og at han ikke løber en tur for hyggens skyld. Hvis der er én, der løber op ved siden af ham, vil han helst løbe fra den person.
LÆS OGSÅ: Linse om langvarig familiestrid: Der er fred nu
- Jeg kan ikke lade være med at presse mig selv. Derfor skal der meget overtalelse fra mig selv til, at jeg løber en tur, for jeg ved, hvor hårdt det bliver. Jeg skal spurte, løbe hurtigt op ad bakkerne og slå den seneste tid, siger Tobias, der ikke ved, hvor den vindermentalitet kommer fra.
Men det er et godt træk at have med i 'Stjerner i trøjen'.
LÆS OGSÅ: Silas Holst taler ud om hårdt tab
- Måske er jeg bange for at forfalde til at blive uambitiøs. Jeg kan ikke lade være med at give mig 100 procent, og jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Det er et eller andet instinkt. Men jeg kan godt lide spændingen, og at der er noget på spil, siger han.
Udover Tobias medvirker også Oliver Bjerrehuus, Jesper Skibby, Mascha Vang, Torben Chris, Elvira Pitzner, Thalia Pitzner, Kevin ”Bro” Andreasen, Laila Friis-Salling, Ali Sivandi, Signe Lindkvist og Mattias Hundebøll i realityprogrammet.
LÆS OGSÅ: Umut indrømmer: Jeg havde brug for en psykolog
‘Stjerner i trøjen’ vises torsdage 21.30 på Kanal 5 og er tilgængeligt på streamingtjenesten discovery+.