Den mest populære 'Paradise'-pige: Jeg får kritik

Amalie Kronil er den 'Paradise'-pige, der har flest likes på sin fanside på Facebook. Men det er ikke al opmærksomhed, der er positiv.

Allerede inden 'Paradise Hotel' har åbnet dørene til den 11. sæson af programmet, der kommer til at byde på flirt, drama, glæde og tårer, er der stor opmærksomhed omkring paradisoerne. Blandt pigerne er det Amalie Kronil, som skiller sig ud med flest likes. Men det er ikke det eneste punkt, som får hende til at træde frem i mængden.

- Jeg tror, at jeg har flest likes, fordi jeg er god til at promovere min side. Derudover tror jeg, folk følger med, fordi mit udseende provokerer dem, og derfor tagger de deres venner i mine opslag, fortæller Amalie til Realityportalen.dk og uddyber:

- Jeg skiller mig ud fra de andre, og derfor bliver der lettere lagt mærke til mig. Jeg har været meget opmærksom på at poste alle de seneste nyheder og derudover være god til at svare alle, der kommer med spørgsmål.

Med 130 likes er Sandra den 'Paradise'-pige, som har færrest likes, hvilket står i kontrast til Amalies 5.233 likes.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Christian bedømmer 'Paradise'-pigerne

Folk kommer til at se en anden side

Selvom det første afsnit af 'Paradise Hotel' endnu ikke er rullet over skærmen, så oplever Amalie allerede, hvordan det er at være et kendt ansigt. Hun bliver genkendt på gaden, men hun er heller ikke svær at sætte ansigt på, erkender hun.

- Jeg får kritik af mit pinke hår, store bryster og megen makeup. Bare fordi jeg ligner en dum blondine, er det bestemt ikke ensbetydende med, at jeg er det. Det er utrolig vigtigt for mig, at folk ser mig som den person, jeg er, og ikke kun en realitydeltager, siger hun.

Det er heldigvis positive kommentarer, som fylder mest i Amalies hverdag, og det sætter hun pris på.

- Når programmet begynder, vil folk se en helt anden side af mig og indse, at mit ydre ikke afspejler min intelligens. Jeg har en stærk personlighed og går ikke på kompromis med mine holdninger. Det kommer nok til at give en del reaktioner på godt og ondt.

'Paradise Hotel 11' har premiere den 2. marts klokken 22:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: BUM: Pigerne udelukker sex på 'Paradise Hotel'

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.