'Den gamle' om 'Paradise'-exit: Det er skuffende

Det var svært at forudse Martins exit fra hotellet, men under alle omstændigheder mistede han sin stærke position og måtte tage hjem til Danmark.

Længe så det ud, som om 'Den gamle' stod sikkert på 'Paradise Hotel', men det ændrede sig kort inden torsdagens parceremoni - og i stedet måtte Martin tage flyet hjem til Danmark. Og det var absolut ikke noget, han selv havde forudset skulle ske så tidligt i spillet.

- Jeg hørte en masse rygter fra Stolle og Nathja. Men de andre fyrer jo bare pis af og lyver (red, når de blev konfronteret med det). Jeg havde en klar aftale med Kasper om, at vi skulle spille sammen - så ham er jeg så pisse skuffet over, fortæller Martin til Realityportalen.dk.

Jeg er ikke fejlfri

Efter Martin er kommet hjem til Aarhus og har set sig selv på TV, erkender han, at der er ting, som han kunne have gjort anderledes.

- Efter jeg er kommet hjem, har jeg kigget mig selv i spejlet - og jeg er ikke fejlfri. Men jeg synes absolut ikke, at jeg har gjort nok til, at de skulle gå bag om ryggen på mig for at smide mig ud, siger han og fortsætter.

- Jeg skulle have bekræftet Anna mere. Men hver aften puttede vi sammen, og jeg tænkte, at hun ikke ville putte, hvis hun ville have mig ud - så så slemt kunne det da ikke være.

LÆS OGSÅ: Se klippet: Dramatik inden aftenens parceremoni

Selv Camilla fik tårer i øjnene

Selvom Martin ihærdigt forsøgte at overtale Malene til at vælge ham, så lykkedes det som bekendt ikke, og han måtte i stedet forlade de eventyrlige omgivelser i Mexico. Og det var under ingen omstændigheder sjovt for den hårde fyr, men det hjalp at få reaktionerne fra de andre med.

- Jeg var glad for at se, at alle dem, der havde smidt mig ud fik tårer i øjnene - så havde de da lidt tilovers for mig alligevel. Selv Camilla fik tårer i øjnene, ik? spørger han.

Og der kan man kun give Martin ret, for den smukke pige kunne heller ikke holde tårerne tilbage. Derfor var glæden også stor blandt de andre deltagere, da 'Den gamle' fik lov at blive på hotellet en aften mere.

LÆS OGSÅ: Rasmus: Pigerne styrer spillet

Den anden mission kom i hus

Den sidste aften for Martin blev brugt efter alle Nøddepatruljens fineste regler. De to medlemmer af patruljen, Stolle og Martin, fik nemlig kakket ved siden af hinanden i poolen - og det betød, at endnu en mission var fuldført. Men faktisk er 'Den gamle' mere stolt af at have fået en dag mere på hotellet.

- Stolle er en rigtig 'Paradise'-fyr, han har set virkelig mange afsnit, og han sagde, at der ikke er mange, som får lov at blive en dag mere - så det var helt specielt.

Selvom han er skuffet over måden, han røg ud på, så tager han de bedste minder med hjem til Danmark.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.