Deltager ønskede anden dommer: Har en speciel kærlighed for Blachman
Oh Land er blevet Luccas drømmedommer og coach, men sådan var det ikke til at begynde med.
Her til aften er 'X Factor'-konkurrencen for alvor skudt i gang med det første liveshow, og blandt andet kunne Oh Land, Lucca, Nikoline og Solveig vise, hvad de har arbejdet så intenst på de sidste mange dage.
For 15-årige Lucca Dahl Nordlund har det været et helt perfekt samarbejde, og hun elsker at have Nanna som sin mentor og dommer.
LÆS OGSÅ: Underrettet til kommunen efter ‘Luksusfælden’
Men til at begynde med, da hun stod til dommerafsløringen og ventede sammen med de andre deltagere, var det ikke den dommer, hun håbede på at se, det indrømmer hun gerne.
- Blachman er jeg enig med, når han udtaler sig. Jeg har bare en speciel kærlighed for Blachman og de ting, han siger og gør, og den måde han arbejder på. Han er lidt mystisk. Men også virkelig interessant. Han er god til at arbejde sammen med de kategorier, han nu får, så på den måde er han bare dygtig, siger Lucca.
LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Vild med dans’-vært syg af kræft
Det ændrede sig efter bootcamp
57-årige Thomas Blachman er også kendt for, at han ikke pakker tingene ind, når han giver håbefulde 'X Factor'-deltagere sin vurdering. Men Lucca var ikke rigtig nervøs, da hun skulle til audition.
- Jeg havde ikke regnet med, at han ville svine mig til på nogen måde, men selvfølgelig var jeg spændt på, hvad han ville mene om min sang. Jeg håbede da på, han ville rose mig til skyerne, for det var jo Blachman, siger hun.
Så snart hun nåede til bootcampen, blev hun meget positivt overrasket over Oh Land. Lucca vidste godt, hvor dygtig Oh Land er, men hun havde ikke regnet med, at forløbet ville blive så godt.
LÆS OGSÅ: Lise Rønne afslører nye detaljer: Derfor bliver jeg ‘X Factor’-vært
- Blachman har altid været mit idol, og det er han stadigvæk, men så snart jeg begyndte at arbejde med Nanna, så har det været alt over min forventning, og jeg kunne ikke være mere glad. Altså jeg kunne ikke ønske mig nogen anden dommer, siger hun.
Ifølge hende er matchet helt oplagt.
- Vi er enige i både sangvalg, min stil og den vej jeg skal gå. Så jeg kunne ikke være mere glad. Jeg kan hundrede procent være sig selv. Når hun tænker, at noget er fedt, tænker jeg også, det er fedt.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissas dom stadfæstet: Vil ikke udlevere børnene