Victoria med sønnen Noah. (Foto: SBS/Krestine Havemann)

'De unge mødre'-Victoria: Det er hårdt at være ung mor

Unge Victoria står alene med sønnen Noah, og er samtidig også ved at uddanne sig. Og det kræver mange kræfter.

Victoria fra Toftlund har fra starten stået alene med sønnen Noah, og det er særligt udfordrende, efter hun er startet på uddannelse.

- Jeg er igang med at tage STUK i Toftlund, som er en STX på to år. Så der er rigtig mange lektier og afleveringer. Det er godt nok hårdt, må jeg indrømme! Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være så hårdt at være ung mor. Det kræver al ens energi og tid. Men det er det hele værd i sidste ende, siger hun til Realityportalen.dk.

Victoria drømmer om at blive antropolog, og det kræver mange års studier:

- Jeg synes, at menneskets udvikling er meget fascinerende. Jeg kan ikke vente med at komme igang, siger hun.

LÆS OGSÅ: 16-årig ung mor: Jeg vil gøre op med de mange fordomme

"Jeg vil være en fantastisk mor"

At skulle jongere med børn og uddannelse , er det Victoria skildre i sin deltagelse i 'De unge mødre'. Og hun er da heller ikke i tvivl om, hvilken slags mor, hendes søn skal opleve.

- Jeg vil selvfølgelig gerne være en fantastisk mor. Men jeg vil ikke være for strid ved min søn. Han skal udvikle sig i sit eget tempo, og han skal ikke være bange for at gøre noget "forkert". Jeg lærer ham, hvad der er okay, og hvad der ikke er. Men jeg vil ikke være for hård ved ham, siger hun.

LÆS OGSÅ: Katherina: Vi er for gamle til 'De unge mødre'

Nyder deltagelsen

Victoria har efterhånden været en del af realityprogrammet et par år, og det er noget, hun nyder.

- Jeg føler, at jeg kan bidrage med min helt egen historie og erfaring. Vi er alle forskellige, og det synes jeg er vigtigt, at seerne får lov til at se, siger den unge mor.

At hun pludselig er kommet på tv, er også noget, der kan mærkes, når man kommer fra en lille by.

- Jeg kan godt mærke, at folk kan genkende mig. Der er altid nogen, der hvisker eller stirrer. Men det er også rigtig dejligt, når fans kommer op til en og roser en. Det synes jeg, er det hele værd, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Nanna: Jeg fik selvtillid af frække fotos

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.