'De unge mødre'-Sonny jubler: Optaget på drømmeuddannelsen
Den unge far sætter sig igen på skolebænken fra starten af næste måned.
Sommeren er ved at være slut, og for mange unge betyder det skolestart. Det gør det også for 'De unge mødre'-deltageren Sonny Møller Ditlevsen, der fra starten af september begynder på administrationsøkonom-uddannelsen ved Metronom. Og det er han lykkelig over.
- Jeg er overdrevet glad for at være kommet ind på uddannelsen. Det er et kæmpe skridt i mit liv. Det var min førsteprioritet, da mit snit ikke var højt nok til at blive fysioterapeut, jubler den unge far over for Realityportalen.dk.
- Jeg kan gå en del forskellige veje bagefter - blandt andet kan jeg blive sagsbehandler i banker. Så når jeg er færdig, vil jeg gerne finde den virksomhed, der tiltaler mig allermest, så jeg kan få udfyldt min drøm hos dem, siger Sonny, der ikke er helt afklaret omkring, hvad fremtiden skal bringe.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny er tilbage på singlemarkedet
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny afslører: Jeg har mødt en ny
Klar til disciplin
Skolen har aldrig været den største prioritet for Sonny, men nu skal der andre boller på suppen, og 'De unge mødre'-deltageren er derfor klar til at tage sin uddannelse seriøst og sikre sig en god fremtid for ham selv og datteren Melia.
- Jeg er så klar til at få disciplinen frem og arbejde stenhårdt for det, lyder det målrettet fra Sonny.
Filmholdet fra ‘De unge mødre’ var med, da Sonny blev student tidligere på sommeren, så man kan følge hans tid op til den sidste eksamen i den kommende sæson af programmet.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny: Mit forhold til moren er elendigt
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sonny forlanger faderskabstest
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.